Jeg blev gift 29. Marts 1909, og vi overtog Gården her den første April 1909. Det var en Gård på godt 100 ha., og havde i mange Slægtled været på tyske Hænder. Jeg købte den af en Holstener, ved navn Lucks, og efter at have orienteret mig lidt på Egnen, begyndte jeg, ligesom på Als, at samle de Unge.

Vi havde ingen Forsamlingshus i Holbøl sogn, hvorfor vi måtte samles i et Nabosogn i Tørsbøl Forsamlingshus. Vi samlede også her de Unge til Sanglege, Oplæsning, flerstemmig Sang og Gymnastik, og Gymnastikredskaberne lykkedes det mig at få igennem dav. pensioneret Lærer S. Jessen, Daler. Om Sommeren samlede jeg de Unge til Fodbold, og alt dette var helt nyt her på Egnen. Somme Tider havde vi Lejlighed til, at få en god Taler fra det gamle Land, og når han fandt det for farligt at tale i Forsamlingshuset, indbød min Kone og jeg de danske Folk her på Egnen, som vi kunde stole på, og havde så en god Foredragsaften i vort Hjem. – Som Unge brugte min Kone og jeg Frimenigheden på Sundeved, hvor vi også blev viet, og da det var så lang Vej herfra til Frimenighedskirken, fik vi arrangeret med Pastor Jørgen Eriksen fra Sundeved, at han en Søndag hver Måned holdt Gudstjeneste i Tørsbøl Forsamlingshus, hvor vi efterhånden samlede en del Familier. Det var måske nok lidt rigeligt Nyt på denne Egn, ti Ejeren af Tørsbøl Forsamlingshus forbød os at holde Gudstjeneste der så tit, med den Begrundelse, at der så kom for få til de andre Møder. Det var en dårlig Begrundelse, da det altid var denne Flok, som også mødte til andre Møder. Da alligevel Forbudet mod Brugen af Forsamlingshuset til Gudstjeneste forelå, fik jeg den sidste regulære Gudstjeneste afholdt i Lundtoft Kro. Harmen ude omkring over Forbudet medførte dog hurtigt, at vi igen måtte afholde Gudstjeneste der.

Vi var nu nået så vidt, at vi begyndte oprettelsen af et ”Landeværn” og deraf følgende Sognenævn. Vi var til stiftelse deraf indkaldt til Møde i Tørsbøl Forsamlingshus. Der var også Enighed om, at det var nødvendigt, at skabe en Modvægt overfor den tysk jordpolitik med ”Höfeverwaltung” i Kiel som Støtte, og ved Valget af Bestyrelsen blev jeg foreslået som Formand. I Betragtning af mit før så omtalte Modsætningsforhold til den ældre danske Type her på Egnen, afslog jeg meget bestemt, at være Formand, med den Begrundelse, at en sådan, i en dansk Forening af den Art, absolut måtte have Befolkningens Tillid, hvilket jeg efter Forbudet mod Brugen af Forsamlingshuset ikke fandt jeg havde. Det var dog umulig at få andre Forslag frem, og til sidst indvilligede jeg i, at være Formand. Man var nok betænkelig ved Hvervet som følge af, at det var denne Pligt, indenfor 48 timer efter Stiftelsen, overfor den stedlige Politimyndighed (Amtsforstanderen) at indmelde Foreningens Start, dens Love, dens Medlemsantal og Bestyrelsesmedlemmernes Navne, og få Kvittering derfor. Som Bestyrelse havde vi at overvåge, at ingen Landejendom fik indført tysk Kapital fra ”Höfeverwaltung”, da Følgen var et underskrevet Løfte om, ikke at stemme dansk ved næste Valg, og hvad værre var, at en sådan, bunden Ejendom, som vi kaldte den, ikke kunde erhverves af en dansk Køber.

Så vidt jeg husker, havde vi første Gang Kommunerådsvalg her i 1912. Vi havde den gang Treklassevalgretten, og hidtil havde der i Holbøl Kommune været 3 Gårdejere i første Klasse, hvoraf de to var tyske og en dansk. Da jeg nu havde købt Ejendommen her, blev Forholdet omvendt og ved Valget vandt vi første Klasse og jeg blev valgt ind i Kommunerådet, men også tredie klasse tog Mod til sig, og fik en dansk Mand valgt, og vi kom så for første Gang to danske Mænd ind i Holbøl Kommuneråd.

I 1913-14 blev jeg valgt til Medlem af Vælgerforeningens Tilsynsråd, og var som Følge deraf med ved alle Forhandlinger i dette, til dets Ophør efter Genforeningen.