Johan Andresen, Ullerup – udnævnelse til Ridder af Dannebrog

Johan Andresen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog d. 22.02.1922 og indleverede i den anledning sin Levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet.
Han modtog desuden Fortjenstmedaljen i sølv, d. 27.01.1909, for at føre tilsyn med krigergravene.

Jeg nedstammer fra en Slægt, som går tilbage i lige Linie til 1734.

Min Bedstefader, Johan Andresen blev 6. april 1849, da Træfningen stod ved Ullerup, ramt af en dansk Granat, som blev skudt ind i hans Stue og knuste hans venstre Ben. Min Fader, Jens Andresen, holdt Bryllup med Ingeborg f. Iversen fra Ullerup d. 25. Juli 1850 – Isteddagen, der var stor spænding blandt Bryllupsgæsteme, hvordan Udfaldet ville blive, derfor blev der sendt ridende Bud sydpå for at få Oplysning om Slagets Udfald. Denne kom tilbage med Sejrsbudskabet, som vakte stor Jubel hos Bryllupsgæsterne.

Jeg er født 16. Juni 1853. I Foråret 1862 døde min kjærlige og blide Mor fra 4 Børn, hvoraf jeg var den næstsidste. Efteråret 1863 blev min Far gift anden Gang med en Søsterdatter af Duperintendent Godt, ham som blev indsat i den Slesvig-Holstenske civil-regering i 1864. Denne Mand var med til at landsforvise alle de danske Embedsmænd i Sønderjylland i 1864.

Min Stedmoder var Slesvig-Holstensk, Fader var udpræget dansk, derfor blev Hjemmet ikke godt for os Børn af første Ægteskab.

Den 10. februar om Formiddagen 64 kom der en større tysk Patrulje fra Gråsten gennem Avnbøl efter Sottrup, foran Patruljen red en Forspids på 3 Ulaner. Den ene faldt lidt øst for Gården Kasmusdam, skudt af en dansk Dragon Dobbeltpost, som stod længere østpå. Den faldne Ulan blev begravet i haven på Avnbølgård.

Samme dags Aften blev Ullerup By hårdt besat med Prøjsere. Lidt længere frem i Februar fik vi en ny Indkvartering af 15.Infanteri Regiment, og dette Mandskab var et rigtigt Tyvepak. En dag stjal de en Bede hos vor Nabo. Jeg meddelte ejeren, hvor de var løben hen med Beden, da der kom nogle Officerer som tog Parti med Manden fik han sin Bede tilbage. Til Straf for at jeg havde givet Naboen Besked, tog en Soldat mig, bandt et Halmbånd om Halsen pa mig, og hængte mig op på en Ladeport. En Underofficer trak Sablen og huggede Båndet over, og de måtte bære mig bevidstløs ind.

Hele Krigen gjorde et stærkt Indtryk på mig. 18. april kunne vi Drenge ikke forstå, at Skanserne ved Dybbøl kunde tages, men mere uforståeligt blev det, da Prøjserne gik over til Als. Krigen gik sin Gang og vi fik den ulykkelige Fred som vi alle kjender. Jeg skriver alt dette, fordi jeg tror, at alle de Indtryk, vi Drenge fik under Krigen, har ranket Ryggen på os, at vi bedre kunde bære alle Tyskernes Chikaner i de 56 år, vi blev tvungen til at leve under deres Regimente.

Jeg blev konfirmeret 28.marts 1868, var hjemme hos Far til november 1870. Da måtte jeg ifølge §19 i Fredstraktaten vandre ud til Danmark. Jeg kom på Askov Højskole Vinteren 70 – 71. Rejste hemmeligt hjem til 1.april. 14 Dage derefter blev jeg nappet af Gendarmen, fik lov af denne til at blive hjemme til Maj mod at Fader lånte Gendarmen 36 mark, som Han aldrig fik tilbagebetalt. Maj 1821 kom jeg i Familie hos gamle pastor Fejlberg (udvist fra Ullerup i 1864) i Kirkehelsinge på Sjælland.

72 gik jeg på Session, blev tagen til Gardist. 30. Maj 73 meldte jeg mig på Garderkasernen. 28. September 74 blev jeg permitteret, kom hjem Oktober Måned rejste 3. November til Askov Højskole. 1. april 75 kom jeg hjem for at hjælpe far med Gårdens Drift. Nu måtte jeg leve under tyske Forhold som Optant, det var jo meget ubehageligt. August 1880 blev jeg forlovet med Marie Hanssen, datter af Christian Hanssen, Nørremølle, blev gift 4.maj 1883, men Brylluppet udsattes et par gange, fordi Landråden ikke ville give os Bosættelsestilladelse. Jeg overtog 1.maj 1883 fars Gård i Ullerup. Levede så som optant til 1890, da jeg blev prøjsisk Undersåt. Men et par år før jeg blev prøjsisk Undersåt var jeg kaldt til forhør 3 gange i Sønderborg. Jeg var anklaget for at have sagt noget, som en Optant ikke kunne tillade sig at sige og truet med Udvisning, men jeg kunne bevise, at Beskyldningerne var usande. Efter 1890 levede jeg et mere frit Liv som prøjsisk Undersåt, kunne tage del i Kampen mod Tyskeriet,



1 2 3 4

Næste »

Mere om historien
Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar