1890 overtog jeg Tilsynet mod de danske Krigergrave i Varnæs, Ullerup, Sollerup, Dybbøl, Nybøl, Broager, Adsbøl og Rinkenæs Sogne efter min Svigerfader Christen Hanssen, Nørremølle. Dette Arbejde var mig en Hjertesag. At frede om de Soldaters grave, som har ofret livet for vor Sag. 1892 blev Skoleforeningen oprettet da blev jeg Tillidsmand for Ullerup Kommune. 93 blev jeg valgt ind i Bestyrelsen for Skoleforeningen. 06 blev jeg valgt som Tillidsmand i Vælgeforeningen og udførte Hvervet til Foreningens Opløsning 1921. 98 i Køllertiden måtte Skoleforeningen indskrænke Bestyrelsen til 1 Formand og 1 Sekretær den øvrige del af Bestyrelsen blev lavet om til et Tilsynsråd, hvori jeg endnu sidder.

1898 i den værste Køllertid, da alle Krosale blev lukket, blev en del Mand fra Sundeved kaldt sammen til et hemmeligt Møde i Nybøl kro, hvor vi forhandlede om at bygge et Forsamlingshus. Resultatet af Forhandlingen blev et Nej, de fleste turde ikke under de Forhold, hvorunder vi levede. J Bohnefeld, Sottrup, C Andresen, Snogebæk og jeg, blev enige om at bygge et Forsamlingshus på egen Regning i Sottrup. Vi fik så Byggetilladelsen gjennemtvungen hos den så berygtede amtsforstander Peter Kjær i Sønderborg, og Forsamlingshuset stod færdig 1898 før Jul.

Ved indvielsen kom Schmidt (en bekjendt dansksindet Skolelærer fra Snogbæk som blev afsat i begyndelsen af Køllertiden, blev Direktør for den ny Kreditforening i Haderslev nu ejer af Vojensgård), til at nævne, at vi måtte holde på vor Jord. dette havde til følge, at Salen blev ryddet af Gendarmen. To gange senere Forsamlingen jaget ud af Gendarmen, den sidste Gang under et Kirkeligt Møde holdt Frimenigheds Præst Paulsen, Bovlund fordi han ved Mødets Begyndelse bekjendte Troen, dette var efter Amtforstanderens Mening utilladeligt i et Forsamlingshus.

Året 1890 kjøbte jeg en Ejendom pa 9 hkt. og lagde ind under min Gård, den Gang havde Tyskerne begyndt at kjøbe vor Jord. Samme År var jeg med til at kjøbe en større Ejendom til min Broder Jens Andresen lige ved den gamle Grænse i Skovrup By den gang vilde Tyskerne kjøbe et Bælte ved Grænsen på tværs over Sønderjylland.

I 1902 var jeg med til at bygge Frimenigheds Kirke og Præstegård i Stenderup, vi valgte så en ung mand Oksbøl Sogn pa Als, som vor Præst, uddannet på Præsteskolen i Kjøbenhavn,

Ved samme Tid var vi 40 Mand og 1 Kvinde som i løbet af 4 Dage, sluttede os sammen, og kjøbte Herregården Lysholm på Als lige for Næsen af Tyskerne, som var i Handel om Gården. (Straks efter 64 skyndte de fleste danske Godsejere på Als at sælge deres Ejendomme til Tyskerne, dette var Skammeligt gjort)

I 1908 overtog oberst Tychsen, og jeg alle de danske krigergrave på Dybbølmark, Disse Grave var bleven vedligeholdt af Garnisonsforvaltningen i Sønderborg, men var bleven dårligt vedligeholdt, undtagen den store Begravelsesplads på Dybbølbakke, som Tyskerne vedvarende holdt vedlige. Denne store Grav blev godt holdt, denne Grav blev så overdraget ved Gjenforeningen. 1908-9 rejste jeg 11 Grav og Mindesten op Dybbølmark, over vor danske Faldne fra 64. For dette Arbejde tildelte Han Majestæt Kong Frederik VIII af Danmark den 27. januar 1909 mig Fortjenstmedaljen i sølv. Tre måneder efter fik jeg af Kejser Wilhelm d II Tilladelse til at bære samme.

I 1909 blev min ældste datter, Ingeborg, gift med en ung gårdmand, Christian Petersen fra Dynt, Broager Sogn. I 1911 købte jeg af en Bondegård af en tysk kommuneforstander i Jestrup, Tandslet Sogn på Als til min ældste søn, Jens Andresen.

I 1913 var jeg med at til at oprette Værneforeningen og blev valgt til Tillidsmand for Foreningen i Ullerup. Samme år var jeg med flere Mand fra Sundeved, at kjøbe 400 tdr. land lige syd for Tinglev (denne Jord er nu solgt til Hedeselskabet). Den danske Kreditforening i Haderslev havde af en tysk Løjtnant i Gråsten kjøbt en Gård på omtrent 200 tdr Land (kaldet Palæet) som min svigersøn C Petersen Dynt, kjøbte i juli 1914 af Kreditforeningen, mod at denne overtog C Petersens Gård i Dynt (atter jord på danske Hænder). 1914 vedtog den tyske Kreditforening i Kiel at støtte den tyske ”Höfe Bank” med at kjøbe dansk Jord, dette var en stor Fare for vi Sønderjyder, thi Kreditforeningen i Kiel sad inde med de fleste Hypoteker i danske Ejendomme i Sønderjylland, men til Gjengjæld havde alle Sønderjyder som havde Penge fra Kiel Stemmeret på Generalforsamlingen. I løbet af nogle få Dage blev det besluttet at rejse til Kreditforeningens Generalforsamling i Kiel, vi blev samlet 200 Mand, men da vi kom til Flensborg blev der stor Opstandelse over hvad der nyt Kiel. I Kiel måtte der skaffes et større Lokale for at få Plads, der sad så en 30 gamle tyske Herrer mod 300 gode danske Mand og Resultatet blev at vi valgte 4 gode danske Mand ind i Bestyrelsen. Nogen Udbytte af Valget fik vi jo ikke da Krigen kom til August, men en morsom Oplevelse var det.