I “En sunevedsk bondeslægts historie” fortælles der på s. 95 om, hvordan Johan Andresen blev ramt af en granat hjemme i stuen i treårskrigen, nærmere d. 6. april 1849:

” Da han (sønnen Jens Andresen) kom hjem, viste det sig, at mens Johan Andresen havde siddet ved kakkelovnen i stuen, var der kommet en granat – fra Dinesens batteri – ind gennem væggen; den havde skubbet bordet væk, pløjet gulvet op og lagt sig under kakkelovnen uden at sprænges, men den gamle havde fået det ene ben knust og lå på gulvet mellem træsplinter og murbrokker. Om natten blev han kørt til Augustenborg slot, hvor han lå i en af salene mellem de hårdt sårede officerer. Efter et års sygeleje var han helbredt og kom hjem, ligesom våbenstilstanden var sluttet. Han haltede dog lidt på benet.”

Og hvor blev så den stol, han sad i, af?

I bogen “Hjemme i Nordslevig” s. 9 af Ingeborg Refslund Thomsen, gift med amtmand Kresten Refslund Thomsen fortælles der:

“Bedstefar (Peter Christian Iversen) var gammel og tavs og sad i den høje øreklapstol ved vinduet. Den stol havde været med i træfningen ved Ullerup i 1848 (?). Da var det bedstefars (erindringsforskydning idet det var bedstemors = Ingeborg Iversen) far, der var aftægtsmand, og sad ved et andet aftægtsvindue i stolen, da der gik en kanonkugle gennem væggen, gennem stolebenet og ramte hans ben. Begge ben blev lappet sammen, og så blev kuglen malet grøn og hængt op under det lave aftægtsloft; den var en seværdighed for de Ullerup drenge, om den er det i dag ved jeg ikke, men den ligger da på museet på Sønderborg Slot. Stolen gik i arv til min mor (Ingerborg Andresen g. Iversen), og senere til mig, og da min mand var aftægtsmand, sad han i den hver dag.”