Da Anne Marie Hanssen i nov. 1888 var i Ullerup for at hjælpe til med datteren Maries fødsel af Marie, skrev Christen Hanssen, Nørremølle et kærlighedsdigt til hende, som hun fik som nytårsgave:.
Ungdomsminder
- Kan du huske, da vi begge legte (legede) på den frosne Eng,
Du en yndig kraftig pige, jeg en lang opløben Dreng - Kan du huske da vi begge, knælede ved Alterets Fod,
Lovede vor Pagt at holde, hvad der end os forestod. - Loved at vi aldrig ville vige fra vor Daabes Pagt,
At vi ej forandre vilde, hvad vor Læbe havde sagt (Ps. 89.45) - Kan du huske, da vi begge stode ved din Faders Hus
Jeg var vandret ved din Side, stille hjem fra Kroens Suus - Kan du huske at jeg sagde: Kære vil du være min,
At Du gav mig Haand og sagde: Evig vil jeg være Din! - Husker Du, vi tog Vorherre med som Tredie i vor Pagt
Bad ham Kjærlig den bevare med sin Naades stærke Magt. - Kan du huske mangen Aften, vi gik bort fra Gildets Larm
For i Havens lune Skygger sødt at hvile Arm i Arm. - Kan du huske Nattergalen, hvor den slog sin Trille sød
Mens til os Musikkens Toner, fra det fjerne Gilde lød. - Kan du huske, da vi begge atter stod for Herrens Bord,
Gav det Løfte, at vi vilde, følges ad som Én paa Jord. - Husker du den første Aften, da du kom her til vort Hjem
At vi læste med hverandre, hvad jeg nu vil sætte frem: - Salig er den Mand, som frygter Herren og gaar paa hans Vej
Han skal ret velsignet være, han Guds Naade slipper ej (Pr. 128) - Frugtbar skal hans Hustru blive, som et Vintræ i hans Jord
Og hans Børn som Oliekviste, samles skal omkring hans Bord - Herligt er de Ord opfyldte, i de mange Naadens Aar,
Thi vort Liv det har jo været som en yndig frugtbar Vaar - Nu er vi jo blandt de Gamle Støvets Aar vi snart kan naa
Og den Time snart kan komme, da vi Vandrebudskab faa. - Derfor lad os endnu begge, dvæle ved vor Ungdomstid
Takke Gud for al hans Naade for at han os var saa blid - Derfor lad os endnu begge drage frem vor Mindeskat
Thi vi har jo mange flere end de faa, jeg har fremsat - Og naar Én af os segner hen i Dødens stille Blund
Ved vi det vil dog kun vare blot en liden, liden Stund - Før vi atter samles begge, der hvor ingen skilles mer
Hvor vi med forklaret Øje, Herrens Veje klarlig ser. - Hvor der ingen Synd er mere, ingen Kamp og ingen Nød
Ingen Sorg og ingen Taare, ingen Sygdom ingen Død - Men hvor alt er Fryd, Glæde i vor Kjære Jesu Favn
Hvor vi evig skal lovsynge, hans det dyrebare Navn - Med de mange Kjære Sjæle, som vi her har levet med
Og som vi der ville finde, er udgaaet til hans Fred - Ja saa gir Du i Naade, Kjære Frelser Jesus Krist
At der ingen af os fattes ved Din højre Side Hist
Foranstaaende optegnede jeg i de første November Dage, da du var i Ullerup hos Marie,
men dette er skrevet den 31. Dec 1888 og skænket dig i Nytaarsgave af
Din trofaste mand.
Mere om historien
Se i slægtstræet
Kommentarer