H.P.Hanssens begravelse

H.P. Hanssen, der døde 27. maj 1936, blev begravet i Aabenraa lørdag den 30. maj 1936.
Begravelsen blev en stor begivenhed, som tiltrak mange mennesker.
Se en lille film om begravelsen og læs 2 udgaver af avisen Hejmdal, som dækkede begivenheden udførligt.

H.P. Hanssen, der døde 27. maj 1936, blev begravet i Aabenraa lørdag den 30. maj 1936.
Begravelsen blev en stor begivenhed, som tiltrak mange mennesker.
Denne lille film viser først H.P. Hanssens kiste føres ud fra hans sommerhus ‘Højtoft’ ved Hostrupskov. Efterfølgende ses processionen ned af Storegade i Aabenraa, og filmen slutter med billeder fra selve begravelsen.

 

Dødsfald og efterfølgende begravelse blev også udførligt omtalt i dagbladet “Hejmdal”.
H.P. Hanssen overtog avisen 1. oktober 1893, og under H.P. Hanssens ledelse blev Hejmdal en indflydelsesrig dansk avis. H.P. Hanssen stod selv for den daglige ledelse som ansvarshavende redaktør, og der blev anlagt 14 pressesager mod ham. I 1895 blev han idømt den første fængselsstraf, som han afsonede i Aabenraa arrest. Efter tre dage blev han løsladt til stor irritation for den preussiske amtsdommer. H.P. Hanssen gik langt i sine bestræbelser for danskheden i Nordslesvig. Hans formuleringer i avisen gik så tæt på en sigtelse, det var muligt, uden at en egentlig sigtelse blev rejst.
Avisens medarbejdere og især hans ægtefælle Helene Hanssen og journalist, Anders Lebeck fra Bovlund, overtog ansvaret for avisen, da H.P. Hanssen i 1896 blev landdagsmand.


Se avisen Hejmdal fra den 27 maj 1936 her
Se avisen Hejmdal fra den 30 maj 1936 her



Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar