Christian kom på lazaret i Darmstadt i maj, blev udskrevet først i juni og kom hjem på orlov.
Tilbage i Darmstadt blev han kun erklæret “garnisonsdienstfähig”, d.v.s. han blev på kasernen til “forefaldende arbejde” og var foreløbig ikke egnet til fronttjeneste.
Darmstadt, Søndag, den 2. Juni 1916
Kære Misse!
……. Der kan komme en Undersøgelse, hvornaar det skal være, og saa bliver jeg igen ”felddienstfähig”, at jeg ikke blev det lige straks laa i, at Lægen efter at have læse min Sygejournal har ment, at jeg burde blive i Garnisonen et par Uger længere.
…Hvis der ikke indtræffer større Uheld, saa skal Driften på Palæet nok give et stort Overskud i de Aar der nu begynder, og det er glædeligt, da min Stilling derved forbedres meget. Jeg har tænkt lidt over hvis jeg fik en længere Orlov nu til Høst saa var det vist det allerbedste at faa Handelen endelig ordnet. Der er adskillige der i den senere Tid har raadet mig til det, bl.a. har H.P. Hanssen sagt det til Jens. … Naar vi to saa kunde blive gift med det samme saa – – ja saa vil det vel ikke blive let at komme hjemmefra, men desto kønnere at komme hjem.
I den periode er Christian hjemme på orlov
Darmstadt, , den 16. Juni 1916
Den første Dag er tilende, og det kan ikke nægtes at den var lidt sej at få Has paa. Det faldt mig i det hele taget, som Du vistnok har bemærket, meget svært at komme af sted hjemmefra denne Gang, jeg havde nemlig paa Fornemmelsen, endskønt jeg ikke sagde det, at det denne Gang vil vare længere inden jeg ser jer igen. Jeg talte jo nok om Høstorlov, men der skal saa meget Held til, hvis jeg skal blive her til Høsten begynder. Denne Mening har jeg ogsaa faaet bekræftet her, idet der gaar Transporter af sted af og til, og hvis den russiske Offensiv varer ved. Saa vil det ikke vare længe, inden jeg er for Tur igen. Men det er der ikke noget at gøre ved. Det var dog dejligt at være hjemme de 14 Dage, alt var saa smukt og kønt og vel passet, og saa at være sammen med Jer – I kære – hver Dag, det lærer man at sætte dobbent Pris paa i denne Tid. Og saa den gyldne Frihed, det er noget andet end Slaveriet her. Tak for den dejlige Tid, den kan jeg leve paa længe – –
Luftskibshallen, Darmstadt , den 21. Juni 1916
I dag har jeg havt en lille Oplevelse. Da jeg i Middags kom hen paa Kasernen gik der en Underoffocer gennem Stuerne og søgte noget Mandskab, 25 Mand, som skulde ud til Luftskibshallen her ved Byen og hjælpe Skibet ud, og da jeg lige var ved Haanden kom jeg med.
De andre Kompagnier havde ogsaa stillet Mandskab, saa med Mandskabet fra Luftskipper Afdelingen var vi vel et Par Hundrede Mand i alt. Naar Luftskibet er oppe i Luften kan man ikke rigtig danne sig en Forestilling om hvor stort det er, saa man bliver helt imponeret, naar man kommer ind i Hallen og ser det paa nært Hold. Er henimod 150 m lang og Luftskibet fyldte den næsten i hele dens længde. Det var fortøjet med en Mængde Trisser og desuden behængt med Sandsække.
Der blev saa først anbragt en Mængde Reb langs Siderne, som vi skulde holde i, og saa blev alt det andet taget bort. Motorerne blev sat i Gang og prøvet, en Del Vandballast blev taget ud, og saa blev Skibet ført ud af Hallen langs en Jernskinne i Gulvet, og vor Opgave var saa at hindre, at det tørnede mod Hallens Sider, naar Vinden tog fat i det. Kommen ud fra Hallen blev det frigjort fra Skinnen og vi slæbte det om med Næsen mod Vinden. Saa blev den sidste Ballast taget ud af Skibet nøje afbalanseret saa det havde lige megen Vægt for og agter. Skibet holdtes til sidst kun af Luftskipperafdelingen, cirka 30 Mand, saa lød der et Kommande, de slap deres Tag, og Skibet steg op saa let og nydeligt som en Fugl, i samme Øjeblik sattes Propellerne i Gang og et Øjeblik efter var det i fuld Fart i Retning af Rejsens Maal, Mannheim.
Jeg troede egentlig at det havde gjort meget mere Larm, men dets Motorer, der er anbragt i de to Gondoler, hvor ogsaa Maskinisterne og passagererne befinder sig, er ikke at høre, naar Skibet først er et stykke oppe, og det blev langt overdøvet af Flyvemaskinen der steg op ved samme Tid og jo hamrede som en gammeldags Tærskemaskine. Men sammen steg de saa højere og højere og gled hen over det sydtyske Landskab som et lysende Bevis paa hvor Menneskehedens Snildhed har bragt det i vor Tid. Sørgeligt at de ogsaa skal bruges til Menneskers ødelæggelse i denne morderiske Krig.
Darmstadt, Søndag, den 25. Juni 1916
Det er vældigt som Russerne klør paa der paa Østfronten, efter Tyskernes Beretninger lader det rigtignok til, at de har standset dem i Volhynien og Galicien, men det er dog stadig Russerne der er de angribende, og desto daarligere staar det til i Bukovina, hvor hele den østrigske Armee staar i Fare for at blive trængt ind i Rumænien og afvæbnet. Det kan godt være det er Begyndelsen til et stort Omslag i Krigslykken, og saa maa man vel ogsaa være berettiget til at haabe paa en snarlig Fred.
De indre Forhold i Tyskland er i Sandhed heller ikke til at prale af, i de fleste større Byer er der af og til Spektakler, i dag blev det endogsaa fortalt at der var erklæret Belejringstilstand i Worms, hvor der skulde have deltaget en hel Del Soldater i Spektaklerne. Det er naturligvis ogsaa derfor at vi har saa megen Tjeneste, vi skal holdes saadan i Aande hele Dagen, at vi saa snart vi er fri foretrækker at lægge os til at sove.
Men mig har Tjenesten altid faldet temmelig let, og ellers kan man i en saadan By forskaffe sig mange Bekvæmmeligheder, saa jeg befinder mig saamænd udmærket, og naar jeg saa har Dig til Madkæreste. –
Hvordan gaar det med den lamme Hest og med Føllet og den ny Plag, nej det behøver Du ikke at svare paa, jeg skal have skrevet til Jens, om han ikke kan fortælle mig lidt en Gang imellem, som Soldat var han jo en stor Skribent.
Den 29. Juni 1916
Kære Misse!
Du skrev forleden at Du vilde sende en pakke men den er ikke kommen endnu. Forhaabentlig kommer den i morgen for jeg har rent opspist nu. I har nok rigtig været paa Køretur sidste Søndag. Du kan godt faa din Pas i orden til Rejsen og saa rejse naar jeg har været hjemme den maa da vist kunne blive udstedt for en Maaned.
Venlig hilsen
Christian
