Efter Treårskrigen ønskede kong Frederik VII at få en residens i hertugdømmerne, og det blev på Glücksborg Slot, hvor han holdt meget af at opholde sig. Han var meget arkæologisk interesseret, og det førte til hele to kongebesøg i Øster Sottrup, nærmere Nydam Mose, hvor han fulgte udgravningerne, som blev ledet af Conrad Engelhardt.

Christen Hanssen, Nørremølle og hans bror Jørgen Hanssen, Ravnskobbel ejede nogle lodder af mosen, som der bl.a. blev gravet i. Nis Kuntz var degn i Øster Sottrup og gift med Catharina (Tinne), som var søster til Christen Hanssen på Nørremølle.

Kuntz var stærkt arkæologisk interesseret, og han havde – sammen med Jørgen Hanssen – været på Oldnordisk Museum i København for at fortælle om fundene i Nydam Mose. Det kom Conrad Engelhardt for øre, og han fik etableret en kontakt til Nis Kuntz. C. Engelhardt var ophavsmanden bag Flensborgsamlingen, og Nis Kuntz afleverede de oldsager, han havde samlet ind, da der i 1858 blev gravet efter tørv i mosen. Jørgen Hanssen afleverede ligeledes – uden at ville modtage betaling – sin betragtelige samling af oldsager, som han havde samlet på sin egen moselod og jorder gennem tiderne.

I foråret 1859 tog Engelhardt til Nydam Mose for at foretage nogle prøveudgravninger, og han havde sin kone Laura med. Der udviklede sig så godt et venskab mellem Engelhardterme og Nis Kuntz og Catharina Hanssen, at de deltog i Nis og Catharinas bryllup den 31. juli 1859.

Første besøg den 14. oktober 1859:

Den 13. oktober meddelte kongen C. Engelhardt, at han ville besøge Nydam dagen efter. Engelhardt skyndte sig til Øster Sottrup og meddelte Christen Hanssen og Nis Kuntz, at kongen ville komme den følgende dag.
Christen Hanssen fik hurtigt kørt et læs brædder til Nydam Mose, for at der kunne laves en form for gulv på den bløde mosebund. Hos kromanden Math. Døen hentede han dannebrogsflag; Døen må have haft nogle stykker liggende.
Kuntz skulle sørge for modtagelsen ved Sandbjerg (kongen kom sejlende fra Glücksborg), og godsinspektør Thoysen hjalp ham med pyntning af landgangsbroen. Kuntz selv kastede sig over at skrive en sang, som skolebørnene skulle synge, når kongen gik i land.
Den 14. oktober fik Christen Hanssen arbejderne til at frigrave oldsagerne i mosen og kørte så til Sandbjerg for at hjælpe Kuntz med modtagelsen. Men de ventede forgæves. Kongen var kommet i tanker om at sejle til Nybøl Vandmølle i stedet for, så han slap for al den officielle festivitas, som han ikke var så meget for. Så modtagelseskomiteen i Sandbjerg måtte slukøret vende tilbage til Nydam, hvor de fandt en meget begejstret konge, som glædede sig over de fine fund og blev i udgravningen en tre timers tid. Engelhardt sendte den 25. oktober 32 rigsdaler til Kuntz, som han skulle fordele.

Andet besøg den 27. oktober 1863:

Den store egetræsbåd var blevet fundet i Nydam Mose den 18. august 1863, og kort efter blev den anden, fyrretræsbåden, fundet. Det havde givet kongen lyst til endnu et besøg i mosen, og denne gang fik Kuntz meddelelse herom et par dage forinden.

Christen Hanssen fortalte følgende om besøget: Tidligt om morgenen kl. 6.30 den 27. oktober, mens Tinne og Nis Kuntz endnu lå og sov, kom ganske uventet 3 vogne med betjente, læsset med køkkentøj, proviant m.v. for at indrette alt til kongens ophold i deres hus. I et brev blev det meddelt, at majestæten og gemalinde med følge ville spise hos dem.
Efter at den første forskrækkelse havde lagt sig, kom de hurtigt i gang, fik alt indrettet til frokosten, sendt indbydelser ud og købt en gave til grevinden. Vejret var fint og alt gik godt! Nede på mosen ved huset var alt forberedt og båd nr. 2, fyrretræsbåden, var gravet fri. Dens indhold af spydstager, våben og forskellige ting blev taget op efter majestætens befaling.

Kongen og grevinden var på mosen det meste af formiddagen og tog derefter hen på den gamle skole, hvor der var indrettet til spisning. Til frokosten var der, foruden Tinne og Nis Kuntz, udsendt indbydelse til Christen Hanssen, Nørremølle, Jørgen Hanssen, Ravnskobbel (i hvis lod der blev gravet i 1859), Jørgen Jørgensen (ejeren af moselodden, hvor bådene blev fundet) samt herredsfoged Fischer og inspektør Thoysen, Sandbjerg. Præsten og degnen fra Nybøl var også indbudt. Præsterne fra Sottrup var indbudt men var ikke mødt, hvilket grevinden bemærkede! Besøget hos Kuntz blev et gemytligt arrangement. Kongen fortalte mange spøgefulde historier og efterlod med sit ligefremme væsen et fint minde hos deltagerne.

Grevinden forærede Tinne sit portræt, og de fik 50 rigsdaler for deres ulejlighed. Kongen gav Kuntz en gulddukat, stemplet med årstallet 1783, og omkring den er følgende sjove historie:

Catharina og Nis Kuntz eneste datter Anna var i over 20 år kæreste med en Jørgen Clausen. De nåede aldrig at blive gift, men alligevel kom han på en eller anden måde til at arve hende og dermed også gulddukaten. Jørgen Clausen gik altid med mønten i sin pung – indsvøbt i et lille stykke papir, så det bløde guld, var beskyttet mod de hårde kobbermønter. Engang hvor han ville betale for nogle blomster hos gartneren, hældte han pungens indhold ud på disken for at finde de rette mønter. Da han havde betalt, puttede han de tiloversblevne mønter i pungen, mens gartnerkonen fejede blade og planterester og også papirstumpen ned i affaldsspanden. Da Jørgen Clausen kom hjem, kom han dog i tanker om dukaten og opdagede, at den ikke længere var i pungen, så han skyndte sig om til gartnerkonen, hvor de heldigvis fandt mønten i affaldsspanden.

Kilde: Flere årsskrifter for Sottrup Sogn