om russerne kom. På en gang faldt der to skud oppe på landevejen, hvad mon der nu var i vejen. Der stod en dobbelt post, og der kom 4 russiske soldater en patrulje hen imod dem. De ville have givet dem til fange alle, men de bar dem forkert ad, de sneg dem ind på posten. Det var gefreiter Clausen, som stod der, han skød først et skud i luften for at se hvad de ville, men de sneg dem nærmere, han skød et til, der fandt en, og de andre 3 løb. Han blev liggende, Clausen gik hen og se, om han var død eller om han var såret. Det viste sig, at han var såret. Han bad om at skåne og tage ham med, han kunne lidt tysk, og han fortalte at han var fra Finland. Clausen tog ham med hen på vagten, der blev han forbunden og kom så i bil til lazarettet i Angerburg. Natten forløb rolig, der var ikke mere i vejen. I morgenstunden kom der en russer til, men han var klogere, da stod Clausen igen post. Denne russer gik lige til værks. Han smed geværet, strakte armene i vejret og gik lige hen til Clausen. Han kunne også lidt tysk. Russeren sagde til Clausen. Soldat sie mussen mich nicht schiesen, ich bin guter Mann, habe Frau und 5 Kinder. Og det blev han