Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida, Klara og Ch. Jens den 8. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

Det blev ved med granaterne, men nu flyttede de længere op i byen, og der slog den ene efter den anden. Peter Bonde og mig blev tilbage i den lille stue, alle de andre løb vildt omkring. Ja hvor er man hyt for granaterne. Der blev aften og ro i e kram igen, og vi samlede os alle i vor lille stue og spiste til aften. Nu var tiden, at vi skulle ud og løse de andre kammerater af. Det var et herligt vejr, stjernelyst og måneklart, alt var så stille. Jeg gik patrulje den aften ude ved pigtråden, gik og patruljerede frem og tilbage. Det var så stille, to store ildebrande, skyerne var så røde, og man tænkte, hvem der nu bliver ulykkelig ved disse brande.

Russerne har nu lyskasterne i gang, og de bliver godt benyttet, og 6. og 7. kompangni skyder med brandraketter eller lyskugler, disse lyskugler bliver skudt højt op i luften, og når de så falder ned, lyser de vældig langt til fram, og man kan se om terrænet er uden fare. Hen i morgenstunden kunne vi høre en vældig alarm. Og vi blev alarmeret i en fart. Russerne gør stormangreb, og vi kom alle mand på benene. Jeg gik patrulje ude ved pigtråden, lyttede og lyttede. Jeg hører de råber Huja Huja, og det blev de ved med, der faldt aldrig et skud, det var russerne der kom. Huja Huja lød det, og et blev bare ved med Huja.



« Forrige

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Næste »

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar