Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida, Klara og Ch. Jens den 8. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

Og denne kanontorden blev ved et par timer. Det var jo meningen, at hele byen Brittern skulle skydes i brand, men det lykkedes ikke, der brændte flere huse. Nu blev der 35 mand bestemt. Eller rettere der meldte sig 35 mad frivilligt, de skulle over at stikke resten af byen Brittern i brand. Sådan en grumhed, ja, der er så meget, man ikke kan forstå. Nu kort sagt, de gik, løjtnanten, et par feldwebler var med, byen skulle afbrændes, nu var russerne ude af byen, og for at de ikke skulle have opholdssted der, mente de, det var bedst at brænde byen af. Men det er ikke så let at gå hen i en fart at stikke nogle jordløse huse med indermure og pander på. Men det lykkedes dem dog at stikke brand i 11 bygninger, nogle brændte i forvejen, så det var det rene ildskær. Det var et flot syn, skoven lå foran, og så se de vældige store flammer der ind imellem og op over træerne. Den halve by blev lagt i ruiner og aske. Men der står mange huse der endnu, og russerne har også stadig deres kvarter der. Jeg synes, at det er blevet en hel del huse ødelagt, som der kunne have været sparet. De arme folk bag efter krigen, dem som husene tilhører. Vi var nu blevet afløst og var i vor lille hytte, havde hentet aftensmaden.



  << Forrige    

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

    Næste >>  

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar