Vi sad og spiste, jeg ser om i hytten, der mangler en, hvem er det, der mangler, det er Peter Andersen lød svaret, hvor er han. Han er med ovre at brænde Brittern af, siger Wrang. Na nu lød det over hele stuen, det kunne vi ikke forstå, vi mente ikke at han kunne have lyst til det, og det kunne han da blive fri for, for der var jo frivillige. Ja det var det nok ikke, for der var ikke nok, der meldte sig, og tog de hvem de kunne få fat i. vi drøftede dagens begivenheder, og alle var vi enige om, at det var tumpet at stikke byen i brand. Døren åbnes og Peter Andersen træder ind i stuen. Halløj hvor kommer du fra, æ tent it at do ha’ sådan svigtet os. Det er en pinte nødt til, når man bliver tvunget til det. Peter var gal. Men vi fik ham i humør igen, klokken gik, vi lagde os til ro og sov godt.

Anden dags formiddag var jeg henne at besøge mine venner Anton Jensen, Jørgensen og Andresen. Jeg kom der hen lidt tidligt, da jeg lukkede døren (op). Hilste god morgen. Halløj Jens, god morgen gamle ven. Bageren stod i underbukserne og gned sig i øjnene, han var lige stået op. Du har nok ikke sovet godt i nat, æ tøs æ e helt skidt tilpas e dag. Op med humøret