Da jeg lukkede døren op, sad de alle 3 ved kaffen. Jeg hilste god morgen kammerater. Har I sovet godt, de svarede fordamt koldt. Halløj. Nå det er dig, Jens. Hør har I ikke et stykke tørt brød til mig – vi har ikke meget, men lav det er dig, så skal du også have et stykke, og Torp fik kniven fat og skar mig en ordentlig hinkel af og siger, idet han gav mig brødet. Det havde du nok aldrig drømt om, Jens, at du skulle gå her i Ostpreussen fra hus til hus og tigge om et stykke tørt brød. Nej, du har ret, det har jeg ikke, og nu skal I have fejt mange tak. Forlod villaen og gik hen til min ven Peter, ham med smørret og fedtet. Hør Peter når du nu rigtig vil være god og lade mig få lidt smør, må du få det halve af brødet. Ja det er klart, vi delte broderligt og fik os en god morgenkaffe.  Ja, man må være om sig. Hen på formiddagen den samme dag, skulle ind med nogle breve og kort, som jeg havde skrevet og skulle med posten. Nu havde jeg tre gode kammerater som er afkommanderet og er ordonanser ved telefonen og skal løbe rundt med telegrammer og meldinger. Venerne er Anton Jensen, Aaskov, Henrik Jørgensen og bager Andresen, Uge.  Da jeg havde mine breve afleveret, kom jeg til at tænke på, nu kunne du egentlig slå en