Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida, Klara og Ch. Jens den 8. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

var noget for en tom soldatermave. Jeg gik, hilste af med dem, kom snart igen Jens. Jo det skal jeg nok. Der hen kom jeg tit og har også fået meget godt ved dem. Nu gik jeg hen til min ven P.B, så Peter nu har jeg brød, og du har jo e smørels. Vi fik rask kaffen varmet, og så fik vi os et foder til.

Ja sådan gik den dag. Ja I kan tro at det er godt at have nogle gode venner, Jeg havde mange, de har tit hjulpet mig, men til gengæld har de (jeg?) også tit hjulpet dem. Så har jeg god ven Jens Hansen, han er ude fra Bredebro, en lystig fyr, han kom tit ind til P.B. og mig og fik sig en lille sludder. En morgen kom Jens Hansen ind til os. Peter Bonde og mig lå i skyttegraven og var ved at drikke kaffe. Jeg havde haft bud med Anton Jensen, han havde været i Angerburg dagen i forvejen, og der havde han købt os nogen rundstykker. Jens Hansen åbner døren, god morgen, hør Jens æ hæ slet it brød, hæ do richle. Ja gamle ven, kom her ind, vi har rundstykker, hvad har I? Ja her skal I nu se. Nej nu har jeg har kendt magen. Han kom ind og var vor gjæst, spiste med og glad var han, og vi med. Det er jo altid godt, når man kan glæde sine medmennesker. Nu var det aften og vi blev afløst og kom i hus, sov godt og blev godt opvarmet. Og som vi ligger i vor bedste søvn kommer feldvebelen, alle aufstehen, umsnallen, gleich færdig, es ist ein angrif zu erwarten.



« Forrige

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Næste »

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar