Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida og Klara den 14. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

til fange, for det var næstne ikke til at holde ud, og sæt nu, vi skulle ligge en nat til. Vi tænkte at russerne var lidt dumme, at dem kunne vi vist nok spille en streg og komme tilbage til vort kompagni og til kammerater, i russisk fangenskab det havde vi ikke meget xxxx på.  

Man vidste vi jo heller ikke hvad de ville gøre ved et par enkelte mand. Vi blev enige om, når det blev mørkt måtte det kunne lade sig gøre at komme igennem og tilbage til vort kompagni. Endelig blev kl 5, det var en lang eftermiddag.

Når russerne går i skyttelinjen om aftenen eller om nat, går de altid og småfløjter, og det med forskelig fløjt tone havde vi ligget i skoven og hørt. Som sagt kl 5 skulle det prøves. Vi krøb på alle 4 med hjelm i venstre og gevær i højre hånd, af og til lyttede vi, hist og her i grangrenene sad en fasan, når den hørte os komme krybende fløj den op og gjorde en forfærdelig alarm.

Vort Mål var at nå der hen, hvor vi havde stået vagt om aftenen. Det lykkedes også, vi kom derhen. Uden for skoven var der et herligt vejr. Stjernelyst og måneklart. Da vi kom til skovkanten, sad vi et øjeblik bag en lille gran og lyttede, hvad der var nyt, om der var nogen fare og bliver var, at der en 20 (meter) til højre står en russisk dobbelt post, og langs skovkanten stod der en lang skyttelinje. Hvad nu siger jeg til Peter, ja vi må til at markere russisk patrulje, vi tager feltkrigen på og så går vi på patrulje. Vi ligger lidt endnu. Bad til Gud om at hjælpe os igennem faren og skåne os for kugle og at komme godt  tilbage til vort kompagni og kammerater.



« Forrige

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Næste »

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar