I stuen er der 2 feldwebeler mere, et par underoffocerer og så 3 ordonanser. De slår kreds rundt om os, og vi måtte fortælle hvad vi havde set, prøvet og oplevet og fortalte dem hele historien fra ende til anden. Da vi var færdige siger feldwebel Tiel, ja Kammeraden, I har gjort jer pligt sat jert liv på spil, og der er kun få iblandt os, som der har kunnet gøre jer denne tur efter, dertil hører mod og man må ikke være nervøs. Men I har jo den nødige ro. Han stak os en hel del cigarer. Så siger han ja, vi havde ikke regnet med at vi fik jer at se ige, da vi blev så længe borte, og I er afmeldt i køkkenet og også til fortabslisten ”zom Vermisst”. Men gå nu hen og meld jer ved kompagniføreren. Vi gik derhen, han boede på slottet Wentzken, en trappe op, kom derop, pikkede på døren, svaret lød kom ind, åbnede døren, trådte ind, gik hen, stod stram og meldte. Bitte Herr Leutnant zu melden zwei Mann von Feltwache 5/84 zurück. I stuen var der en 5-6 officerer. Donnerwetter wie kann das blos angehen. Og stak os hånden og ønskede os tillykke og velkommen til kompagniet. 1 løjtnant kom springende med med en flaske cognac det echte, og en kom med en god flaske vin det var xxx. Vi fik os en god tår af flasken, og nu måtte vi fortælle hvad vi havde oplevet, der kom flere officerer og stuen blev fuld, og vi måtte gentage vor historie. Jeg husker at det var så svært at fortælle. Vi var slappe og inde i stuen var det ordentlig varmt. Ja det var så varmt der inde, at man kunne stege en kat ved at  hænge den op ved loftet. Vi kom ude fra kulden, og vi kom til at hoste og det ikke så knap.  Men vi fik jo fortalt hvad vi skulle, hilste af med officererne  og de gav os alle hånden og de noterede vort navn. De var glade over vor tur iblandt russerne og så, at vi havde spillet dem et sådant puds. Vi var også glade at vi var i god