Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida og Klara den 14. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

behold. Vi hilste af og forsvandt , nu gik vi hen til feldwebelen igen, der var nemlig kommen en hel del postsager til os. Jeg havde tre pakker, dem fik vi, og de bekom os vel, for nu var vi snart sulten. Kl var omtrent 7, vi havde ikke fået (?) i al den tid. Nu gik turen hen til vor lille hytte, der sad kammeraterne. Det er lige før vi åbner døren, nu skal vi se, hvor de vil glo på os, når vi åbner døren. Vi gik ind ad den første dør og kom ind i køkkenet, nu kunne vi se igennem en spræk i døren at der var lys derinde, men ellers var der ro. Jeg åbner døren ind til dem. Halløj godjawden, æ skal lov for de keg og sprang op og bev rigtig vågen. Halløj Jens og Peter, hvor i alverdens skind og ben kommer I fra. Velkommen i vore lejr igen, o hvor har vi savnet jer. Har I ikke Peter Andresen med, råber der en, jeg tror nok det var Wrang. Så alle de andre, har I ikke set ham, Nej, vi har ikke, er han borte. Et øjeblik var der ro i stuen, og så siger jeg at det skal nok være ham og en til som hed Schrøder, han var heller ikke kommen endnu. Det skal nok have været de to, som vi stadig hørte røre sig, og denne hosten, det har været Peter Andresen. Ja, dem har russerne taget, det er dem, de har taget, vi hørte lidt tysk, der var en der sagde ja, passen wir gur auf. Men Gud ske lov at de er ikke såret. Ja, råbte Jakob Andersen, Peter skal nok være såret. Han blev nemlig hensendt af Landesoffizier Zorn (?), hen at skulle hente jer og sige jer besked,  at vi skulle tilbage. Og lidt efter Peter var gået fra os, siger Jakob Andersen, hørte vi et vældigt brøl og skrig. Ja, pyt, det var mig der køs en russer, og han gav et vældigt brøl og fik en angst, jeg tænker nok at han har gjort e bukser fuld.



« Forrige

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Næste »

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar