ridende i en fart, nu af sted. Jetzt sind I bald am Ziele, na nu. Der kom forskellige tanker, skal du nu virkelig få kuglerne at høre, eller hvad bliver det til. Peter Christensen siger, og vi får ingen russer at se i dag, og han fik ret. Vi gik vel et par timer og nåede til byen Wentzken. Der så det ikke godt ud, omtrent hele byen var skudt ned, ingen civil folk var der, gjorde holdt der, og vi gik ind i slotshaven, satte der geværerne sammen, det var midt hen på eftermiddag. Der blev bataljonen delt 5. og 6. komp. blev der, og 7. og 8. kompagni bøjede ind forbi slottet og gik efter Doviaden. 6. kompagni kom straks i kvarter, men vi måtte på feltvagt og i skyttegraven. 1. afdeling kom på feltvagt, en 40 mand, resten af kompagniet i skyttegrave, men vi skulle i dem, når det blev mørkt, for ved dag kunne russerne se os, og så kunne de jo hilse på os med en granat eller 2. Vi lå i haven til kl 5, spiste til aften og var klar til at rykke ind i haven i mørkningen. Tiden kom og vi tog derhen, det var kun 3 minutter at gå, så det varede ikke længe, så var vi fordelt i skyttegraven, vi stod 3 i hver stand, 1 stod vagt mens 2 sov, og løste os af efter 2 timer, eller rettere stod vi 2 timer ad gangen, det var et herligt vejr. Månelyst og klar himmel.