Peter Bonde og Peter Christensen og mig stod sammen i en stand. Til højre for os stod Anton Jensen Aarslev, Torp Hjordkær og en bager Rasmussen Bolderslev. Til venstre stod en maler Lai fra Flensborg, 2 flensborgere mere, en vesterbo Maasbøl og så bager Andresen og e slagter Sørensen fra Hjordkær. Anton Jensen,  Lai, e maler og mig, vi 3 stod ad gangen i (hver) vor stand. Vi gik sammen og talte lidt med en ad gangen. Vi havde første tur sidst på aftenen, næste tur var om morgenen. Vi gik der, patruljerede frem og tilbage og med tanken stadig, mon russen kommer i aften. Lai var meget nervøs, mens vi andre to havde den nødige ro. Hele skyttegraven stod der jo en mand i hver stand.

Foran hele skyttegraven en 40 til 50 meter har vi jo pigtrådshegnet. Nu var det mørkt, og vi vidste ingen besked. Da vi 3 så kom på tur igen hen i morgenstunden begynder det at lyse, og hvad sker, malermesteren Lai ser syner, og nu kommer russerne, han får de andre to flensborgere ud af unterstanden, de lå og sov, at nu skulle de ud, sie kommen, sie kommen, russen. Og Lai skød og skød og dukkede og råbte Maasbøl, sie kommen, sie kommen, og alle 3 flensborgere skød som de havde fået betaling for det. Jeg stod i min stand og keg og spurgte hvad skyder I efter, Lai sagde da, da sie kommen, si kommen.  Så skulle Maasbøl da ud og se, hvad der kom, og så så han også nogen, ja, nu kom de, Lai skød som en tumpe, Maasbøl fik fat i sit gevær og lagde an til