og færdig til at marchere af. Og kommandoen kommer, at vi skulle lade geværet. Nu blev det lidt mere kritisk, hvad skal det straks gå løs. Det var om morgen kl. var 5, mørkt var det, og det regnede lidt småt. Nu gik det løs forbi stationen igennem byen, der så det mindre godt ud, mange bygninger var nedskudt, og vi gik en halv times tid. Der blev holdt, det var midt på landevejen. Der stod vi til kl 7 om morgnen. Så kom der en leutnant og tog os med, vi tænkte alle, ja nu var det nok ikke længere inden kuglerne piber os om ørerne. Det var nu lyst, og vi drog af sted, da vi havde gået et stykke, så vi ved siden af landevejen en grav trækors, der lå 27 russiske soldater begravet. Nu kunne vi se, her har de været sammen, vi gik og der lå en død hest. Der kom en kone trækkende med et par gamle magre forkrogede køer. Så kom der en mand kørende med et par små brune for, et par knipper halm i vognen, der sad konen med 4 små børn, de så dårlige ud, pjaltet, der var vist armod, de havde forskellige ting med sig, det var jo vist levnedsmidler.

Turen gik stadig, af og til lå der en død hest og højre og venstre en nedskudt gård, og rundt på marken langs landevejen en soldatergrav. Der kom en gammel kone trækkende med en ged og så meget forkuet ud, og da hun gik forbi sagde hun, Ja Leute, wenn es blos Manøver war, und kein Krieg. Krieg er schrecklig. Nu havde vi gået og der kom mange tanker, her har de så været sammen, mon der er falden nogle af vore folk her,  har de været med her, og hvor længe varer det, inden vi er i ilden.

Vejene var dårlige og fulde af skidt, en pløre, så det kan I slet ikke forestille jer.