Men så kom kommandoen an die Gevære. Vi tænkte nu går det løs. Men omkring march og vi gik så den samme vej tilbage. Hele sanitetskolonnen var kørt tilbage, og nu gik vi bag efter den. Der kom en ordonnans med besked, tilbage, russerne følger med stor overmagt. Da vi havde gået et stykke, blev der gjort holdt og landevejen ren, vi stod holdt ved vejgrøften, og nu kom der en masse kanoner med 6 heste for, og det gik hvad de kunne strække ud, alt hvad remmer og tøj kunne holde, og det blev ved ½ times tid. Så gik vi et stykke tid igen og kom til en tværvej, der skød en genvej over marken, et forfærdeligt tungt gåen. Regnede gjorde det, og vi gik til kl 4 om eftermiddagen, nu skulle vi jo have vor bataljon funden. Vi kom til en gammel gård. Vi var 650 mand i alt, og der skulle vi nu have vort første natleje. Vi var glade ved at vi nu kunne komme under tag, men der var ikke meget plads, der var korn i laderne, og der krøb vi ind så tæt, som vi kunne, der stod mange udenfor endnu, som også gerne ville ind, og hvor de kunne finde et hus eller et sted blev besat. Men der blev en 40 mand der ikke var muligt at få i hus, gode råd er dyre, og de måtte så op på indhusloftet, og der blev det helt fuldt. Ja de stakkels folk, stuerne tog officererne, manden og konen med børn ved jeg ikke, de må jo også have haft plads. De fik plads alle, på en gang lød, der ingen slagter, jo, her er to, de skulle  straks melde dem ved leutnanten, de kom der hen, og de skulle nu til at slagte et par små kvier, dem tog de ud af stalden der på gården, vistnok uden at spørge om det, ja, nu var vi i  krig, det var den første dag.