Den 30. December døde Chr. Petersen, Palæet, kun godt 50 Aar gammel.
Han var født i Dynt 11. Maj 1883; hvor hans Forældre havde en Gaard. Saaledes runden af Bondeæt, opfattede hans Far det som en Selvfølge, at Sønnen, trods det at baade Evner, Anlæg og Lyst vist egentlig pegede i anden Retning, blev Landmand.
Som Ung kom han paa Efterskole i Hejls hos daværende Forstander Ravn. Allerede her aabenbarede han en stærk historisk Interesse. Dels fra hans Hjem og dels fra Skoleopholdet vaktes den nationale Følelse og Kærligheden til Hjemstavnen hos ham. Han tog stærkt Del i Ungdomsarbejdet paa Broagerland, han voksede her op med et Kuld af unge Mænd og Kvinder, der hver især fik Betydning og er kommen til at bygge stærke Hjem. Hjem, der har bygget for Land og Folk.
Det var i den Tid, Dilettant-Opførelserne rigtig tog fat og hvor Broagerland var blandt de forreste. Heri tog Chr. Petersen livlig Del.
Efter at han havde haft forskellige Pladser baade hernede og ”norden Aa”, samt aftjent sin Værnepligt i den preussiske Hær og varet paa Tune Landboskole, overtog han i 1908 sin Fødegaard. Han blev samme Aar gift med en Datter af Johan Andresen, Ullerup, Ingeborg.
Der næredes stærke Forhaabninger til Chr. Petersen, han drev sin Gaard godt. og da den nordslesvigske Kreditforening 1914 overtog Palæet i Graasten, fik Christian Petersen den.
Han havde lige overtaget den, da Krigen brød ud. Han deltog saa godt som i hele Verdenskrigen, men kom hjem og oplevede Genforeningen.
Kort efter Krigens Begyndelse mistede Chr. Petersen sin Hustru, men blev i sit andet Ægteskab gift med Maria Andresen, en Søster til hans første Kone.
I det store Arbejde, der ventede ved Genforeningen, er Chr. Petersen en af dem, der blev taget stærkest i Brug, og her udfyldte han sin Plads. Nu kom hans store Evner, hans Frisind, hans selvstændige Dømmekraft og hans Tænkeevne til fuld Udnyttelse. Han blev Føreren paa sin Egn.
Ved Genforeningen valgtes han ind i Sogneraadet, var Formand i Overgangsaaret, ligeledes valgtes han til Formand i Skolekommissionen, et Hverv, som optog og glædede ham stærkt, og som han beklædte til sin Død. En Aarrække var han Medlem af Skyldraadet. Han var i Repræsentantskabet for Sønderjyllands Kreditforening og Den alm. Brandforsikring for Landbygningcr.
Sin største Indsats kom han dog sikkert til at give ved Oprettelsen af Graasten Landbrugsskole og Graasten Andelsslagteri. Han blev Formand for begge og var det lige til sin Død. Hans Kendskab til alt, hvad dansk var, og den Maade, hvorpå han var indlevet i dansk Aandsliv, gjorde ham i sjælden Grad skikket til at staa i forreste Række i Genforeningsarbejdet. Hans Frisind styrkede hans Dømmekraft, han kunde selvstændig gennemtænke en Sag og tage Stilling til den under Hensyn til Helheden, han kunde være skarp i sit Udfald, men del bundede altid i en stærk, uegennyttig Retfærdighedssans. Han var lykkelig i sin Gerning, ukuelig i Modgang og altid rank i Sind og Tanke. En snigende sygdom rev ham altfor tidlig bort.
Hans Hansen
