Et møde mellem Christian Petersen og datteren Misse – i London

I juli 1932 skriver Christian Petersen et postkort hjem fra skibet Esbjerg. Han er på vej til London med en landbrugs-delegation, og håber at møde datteren Misse (Marie) i London.
Det gør han, og hun skriver udførligt i hendes dagbog om mødet med faderen – og resten af den danske delegation.

Kortet fra Christian

10 juli 1932

Vi skal nu til at gaa i Land i Harwich og kommer i aften til London hvor jeg haaber at træffe Misse. I morgen skal vi om Formiddagen bese D.B.G. Lokaler og om Efterm. køre til Portsmouth

Hilsen til alle

Chr


Misse’s dagbog

Søndag den 10/7

Klokken 5 tog jeg til Liverpool Street-station, som jeg saa for første gang siden min Ankomst.. Det er en umaadelig stor og modbydelig beskidt og tiloset Hal. Meget imponerende virker det med Bilenerne som kan køre direkte fra Gaden og ned til Perronerne. Jeg maatte vente derinde i 1½ time endelig kom Toget kl 7.15. Og ud vrimlede der med store stoute Danskere meget heldigt kom jeg da toget holdt, netop til at staa udfor den kupe i hvilken Far var og Gensynet var jo glædeligt. Far saa meget bedre ud han er ligefrem ved at tillægge sig en Smule Mave. Naa men vi gik hen af Perronen og op på LNER’s hotel, der ligger lige for enden af Perronerne. Mænd(ene) skiltes saa, da de havde faaet deres Numre og tog til de forskellige Værelser, men det Hotel er en hel Labyrint at finde ud af og vi søgte længe inden vi fandt det. Efter at have nettet os lidt og snakket om Hjemme Landbrugskrise og Flæsk, fandt vi ned til Dinnerhallen hvor vi fik serveret en let aftensmad Melon, kold Laks med Mayonaise, Forskellige flæskesorter med Salater, Is og Kaffe quite nice. Saa var i ude at se paa London ved Nat. Tog en Bus kørte forbi Sct Pouls ned gennem Strand til Trafalgar Square, spadserede der fra forbi Westminster Palæerne der ved Hestgardekasernen op gennem Regent Street og til Picadelly Circus, der gik vi ned og fik en dejlig forfriskning i Lyon’s Cornerhouse. Derfra tog jeg Undergrunden til Oxford Circus. Og saa hjem og paa Hoveder i Kassen desværre skal jeg ikke se Far før på Torsdag eller Fredag igen da Herrerne skal en Tur rundt i England. Jeg kunde godt tænke mig at komme med, men der kan efter hvad Far sagde vistnok ikke lade sig gøre – men hvad, naar jeg ser dem igen lyder det jo nok: hvorfor kom De dog ikke med os paa Turen? Nevermind.

Fredag den 15/7

Har været daarlig hele Dagen og holdt Sengen med en voldsom Snue. Klokken 4 fik jeg Telegram fra Far om at komme til Hotellet på Liverpool Street klokken 5 saa jeg var i lidt af et mess med at naa det. I Vestibulen traf jeg Trautmann og en Del af Herrerne. Komiske Trautmann laver en farlig Fest altid og holder af at gøre Stormkur til mig. Ja for resten alle Herrerne er vældigt galante men jeg formoder at det er fordi Nordsøen er mellem dem og deres respektive Halvdele. Far og jeg kørte til Picadilly Cornerhouse hvor vi fik os en bedre middag, Suppe, kold Laks i Mayonaise, Wienersnitchl og Is og Kaffe. Det er dejligt for en Gangs Skyld saadan at kunne vælge og vrage og rigtig dirigere med Tjeneren. Well bagefter tog vi saa et par Biletter til Pavillon. Vi havde dem til en Pris af 4/- hver og havde en glimrende Plads paa Balconen. Vi saa den sædvanlige nonstop mix, men det var efter min Mening bedre end Palladium. Det var ligesom mere intimt. Far fulgte mig saa op til Green Line hvor jeg maatte vente noget. Jeg kom hjem klokken 12½ med en Hovedpine saa dundrende at jeg var ligeved at forgaa.

Lørdag (den 16/7)

Startede til London tidlig paa Morgenkvisten og var derinde omkring ved 10 Tiden. Alle Mænnerne var nede og skulde rundt i Byen i en Charabanc. Men Trautmann og Directør Bruhn skulde rundt i Butikker for at købe ind til Konerne, og Trautmann som er meget godt kendt i London vilde til ??gaden der ved Oxford Street, de vilde forfærdeligt gerne have mig med fordi de ikke rigtigt stolede paa deres egen Smag. Vi fik saa en dejlig svær Silkefoer 5/6 blaa jeg ved ikke hvad fru Trautmann bryder sig om men jeg haaber at hun vil lade være med at rive Hovedet af mig naar jeg kommer tilbage. De er ikke saadan at købe tøj til andre. Direktør Bruhn for langs efter en sort Silkekjole til sin Kone og vi for rundt fra den ene forretning til den anden men de havde kun Uld og Silke til Gengæld havde de nogle dejlige Ting men han turde ikke tage dem. Saa gik vi op til Oxford Street og fandt det længe søgte men matte skam af med 25/- Ligeledes et Halstørklæde der skulde gaa til alt brunt jeg fandt et dejligt svært eet i beige, mørkebrune og røde striber, jeg var skam helt misundelig. Derfra tog vi ned til Regent Palace hvor vi fik en drink, der var meget fornemt og meget internationalt. Bagefter gik vi hen til Cafe Royal hvor vi skulde møde en mand fra DBG, Vi kørte saa i hans Vogn til den danske Klub hvor vi skulde være Gæster til en Frokost som Konsulent Sørensen gav. Frokosten var virkelig dejlig. Vi fik Kalvesteg med rigtig sovs, Smørrebrød Dansk brød og til Slut Jordbær med Fløde, dejligt. Uhm. Opvartningsjomfruerne var danske men deres Træning lod noget tilbage at ønske. Jeg tror de kunde lære en hel Del af af Lyon’s Damer. Efter at have faaet en gemytlig Sludder med Byriel som jeg godt kan lide tog vi afsted til British Museum sammen med Thomsen fra Horsens. Vi var saa inde at se Mumierne, det er jo omtrent den mest berømte part af Museet, saa jeg spurgte straks efter det. Og jeg maa sige det virkelig vidunderligt velbevaret. Et af dem var taget ud af Skallen og man kunne se hele Legemet som det var viklet ind for Aartusinder. En Del af Hovedet var blottet og man kunde se Haaret og en del af Pandeskallen det var virkeligt meget interessant ogsaa resterne er vidunderligt fine og velbevarede, Jeg tror hvis man kunde lære ægyptisk kunde man læse sig til mange interessante Historier paa disse gamle Kister. Fra Museet tog vi en bil til Hotellet og Afskedens time nærmede sig. Alle de andre tog med det Tog og saa tænkte jeg at det vilde være synd at holde Far tilbage han saa saa træt ud. Han kunde ellers godt have naaet Toget 2 Timer senere. Jeg fik for resten af Trautmann overrakt en mægtig Æske Chokolade og han forsikrede mig at det var fordi jeg havde været deres allesammenes Sweetheart.



Mere om historien
Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar