En beretning om Palæet og hovedbygningens indretning, som Kirsten Surlyk Olesen, beskriver det i sine erindringer.
Mellem børneværelset og fars og mors soveværelse lå badeværelset med vinduer ud imod baggården. Der var et stort emaljeret jernbadekar, der stod på løvefødder og en stor rød badeovn, der varmede vandet op. Lørdag var badedagen, og ved middagstid blev der tændt op i ovnen og stillet en stor vidjekurv fuld af brændestykker ved siden af. Ilden blussede i ovnen det meste af dagen, for ve den der kom og tog bad og glemte at lægge mere brænde på ilden, inden han gik, så vandet ikke nåede at blive varmt til den næste. Pigerne var gerne de første til at gå i, nemlig når de ved to-tiden var færdige med deres arbejde, og mor ville være sidst, lige før hun gik i seng. Badeværelsesgulvet var terrazzo.
Et kig ud af sydvinduet i børneværelset. Forrest: I stueetagen: karlekamre.
På 1. salen 2 lejligheder til fodermester og daglejer. Bagved ses svinestalden.
Børneværelset lå ved siden af spisestuen med to vinduer ud mod gårdspladsen. Det meste af året var det et sted, hvor man bare sov, fordi det var for koldt at lege der. Kun ved de store familieopløb blev der fyret i kakkelovnen, der stod i det ene hjørne. Det var en fint glaseret jernovn i brune farver. Den lignede et lille tårn, og når man løftede taget af, var der nogle komfurringe.
Dagligstuen – med kig ind i “den nye dagligstue” (tidligere soveværelse)
Dagligstuen var lidt større end spisestuen, og lå på tværs af denne med tre vinduer ud mod haven. Loftet var malet i en grønlig farve, det var dekoreret med en bred kant af græs og blomster. Midt over lampen var der en stor oval dekoration. Gulvet var også her dækket med linoleum i nærmest multifarvet mønster. Møblerne var i lyst træ med et mørkerødt betræk, og vinduerne havde mørkerøde uldne gardiner, der kunne trækkes for.
Ved det midterste vindue stod et lille sybord med 2 skuffer, den øverste havde mange små rum. Af andre møbler var der et bornholmerur, fars skrivebord, et bogskab med glasdøre og et par kurvestole på tomme vægpladser. I et hjørne var der en sofa med bord og to lænestole, og i et andet hjørne stod den hvide porcelænskamin. Den var firkantet, og på siderne var der nogle metallåger, der kunne åbnes, så der kom varme ud. På kaminhylden stod Pallas Athene i gips og forskellige ting. Midt på gulvet under lampen stod et stort firkantet bord med stole omkring, og der sad vi altid.
Dagligstuen med kamin og foldedør ind til “den blå stue”
Ved siden af kaminen var en foldedør, der førte ind til ”e blå stue”, der blev brugt ved festlige lejligheder. Det var det eneste værelse, der havde tæppe på gulvet, et luvtæppe med persisk mønster på grå /beige bund. Møblerne var mahogni i empirestil med okkergult brokade. Kakkelovnen var mage til den i børneværelset, kun var denne blåglaseret. Den var det eneste blå i værelset, bortset fra de ecru blondegardiner, der havde et blåt mønster. Værelset havde en dør ud til forstuen.
Lige over dagligstuen var der et rum i samme størrelse, som vi kaldte den hvide sal. Der var tre fløjdøre, en midt på hver væg, indrammet af gipsornamenter i striber og ovenover i form af blomster-kurve. De tre vinduer havde røde brokadegardiner foret med hvidt. Mellem dem stod to konsolspejle, og i det ene hjørne af salen var der en lille rokokosofa med to armstole og et lille bord foran, alt var hvidmalet og forgyldt og med rødt brokadebetræk. Fra en stor gipsdekoration midt på loftet hang en prismelysekrone.
Vi børn var meget betaget af det smukke rum og de fine møbler, og somme tider sneg vi os derop, når vi skulle lege fine damer. Så sad vi og konverserede og lod som om vi trak te med strittende lillefinger.
For hver ende af salen var der et kvadratisk rum. Nedenunder var det henholdsvis fars og mors soveværelse og den blå stue, og ovenpå var det gæsteværelset og et rum, der oprindeligt havde været tænkt som musikværelse, for der var malet violiner over døren. Dengang brugte mor det som rullestue, men det blev forfremmet til gæsteværelse, da rullen blev flyttet ned i kælderen. Gennem den tredje fløjdør midt på langvæggen kom man ud i den lange gang, der gik fra nordvinduet over forstuedøren til døren og balkonen mod syd over badeværelsets vindue. Mod gårdsiden var der foruden trapperne et pigeværelse, og et par børneværelser og et toilet. Og der var et lille rum under loftstrappen, hvor mor havde de røgede pølser og skinker hængende. Fra gangen var der endnu en fløjdør ud til hall’en eller hvad man nu skal kalde den. Der stod den blomstrede kiste. Hall’en havde to vinduer ud mod gårdspladsen og en dør ind til loftstrappen.