Brevet er det sidste han har sendt til forældrene inden krigsbrevene.
Han er kommet hjem til Ullerup og skriver til sin mor, som på det tidspunkt er på kuranstalten – så vidt vides i Silkeborg. Han har mange og store planer om at reformere hele biblioteksvæsenet, og har forberedt sig på det i Kbh ved undervisning og praktik.
Tilbage i København bliver Kresten inviteret med i en nyetableret studenterforening, han er begejstret og forventer sig meget af diskussionerne i den forening. H.V.Clausen mener, Kresten skal overveje at blive journalist, fordi det er et job, der kan give ham et fedt levebrød. Det vil han ikke. ”Den herre ved nok ikke, hvor lidt man kan klare sig for, når man vil. Det er for mig vigtigere at ha noget at leve for end at leve af”. Han ser for sig et redaktionskontor, hvor han skal skæres til som en moderne forblæst journalist. Det står virkelig for ham som noget af det værste. ”Morbror Hans Peter” forkaster da også den ide.
I et brev til sin mor beskriver Kresten det tungsind, der undertiden griber ham, og som han frygter. Af brevet fremgår det, at moderen også har sine mørke stunder, som hun har fortalt om.
”Du har fortalt mig om dine sorger mor, jeg vil prøve at fortælle dig om en stor sorg. Det er gået mig, som det vist er gået så mange, at jeg kom til at holde af en ung, dejlig pige, måske hun nok holdt lidt af mig igen, men hun ville ikke vide af mig at sige, og det gik mig så nær, og jeg troede, at jeg aldrig ville have forvundet det. Nu er det et års tid siden, og jeg er kommet ud over det”. Kresten beslutter, at det er meget bedre for ham at være alene, så kan han ofre sig helt og fuldt for den sag, han vil komme til at arbejde for, hvad det så end måtte være.
Og Kresten finder sin sag. Han bliver undervist i biblioteksvæsen, og han bliver mere og mere optaget af den store verden af muligheder, der åbner sig for ham. Han gør sig mange tanker om og lægger store planer for, hvordan han kan og vil forbedre og udvikle biblioteksvæsenet i Nordslesvig.
En lykkelig afslutning på en ungdomstid med de op- og nedture, der hører ungdommen til. Med de visioner han har for det kulturelle arbejde, er det endnu mere ulykkeligt, at man ikke fik glæde af det arbejde, den modne Kresten ville have bidraget med.
Kresten når kun at være hjemme et par måneder, første verdenskrig bryder ud, Kresten bliver indkaldt og kommer ret hurtigt til Vestfronten, hvorfra han ikke vender tilbage.