Fastelavn på Palæet sidst i 1920’erne først i 1930’erne

“Fek op fek op en Hedevig” og pyntede fastelavnsris med glanspapirsblomster på en flad grangren

I sine erindringer fortæller Ingeborg Surlykke Jacobsen om sin barndoms fastelavn på Palæet:

Fastelavn

Da vi var små sørgede Ingrid for (på mors opfordring) at vi fik et fastelavnsris, en flad grangren, og lærte os at lave glanspapirsblomster at pynte det med. Så gik vi ind til mor og far og risede dem op. Slog på dynerne og sang: Fek op fek op en Hedevig, fek op fek op en Pommel, det andet år en Bedevig?, det trerre år en bottel vin, så skal vi hold en ornle grin. Jeg husker ikke, hvad der skete mere. – Husholdningsdamerne* lå i sengen hele formiddagen og ventede på at venners børn kom for at rise dem op.

“Fastelavn er dit navn” kendte vi ikke. Den blev vist først gængs efter 1945

                                              – – – – – – – – – – – – – – – –                                          

*Husholdningsdamerne var Ebs og Rebs, Ebba Drewes og Olga Reppien. De to damer flyttede til Gråsten i 1933, så det kan først være efter Christian Petersens død (30.12.1933), at flokken fra Palæet har riset damerne op



Mere om historien
Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar