Jacobsen, Ellen Birkkjær

Surlykke – et stamtræ over de første generationer

Stamtræ efter Jendre Persen og Margretha JendresDatter – indeholdende de første generationer på Surlykke

Familiens Surlykke navn stammer fra den nu nedrevne ejendom Surlykke 2.

Tryk på stamtræet for at se det i stor størrelse

Første ejere på gården var Jendre Persen, som var født i Sottrup i 1689. Hvornår han overtog ejendommen sammen med sin kone Margretha Jendresdatter fra Dybbøl er usikkert. Men de døde begge på Surlykke. De fik i hvert fald 4 børn, hvoraf Peer Jendresen, overtog ejendommen sammen med sin kone Anna Kirstine Hansdatter fra Lysabild.

Peer og Anna Kirstine fik 11 børn, heraf en dødfødte, 3 børn døde som små, mens 7 blev voksne. Deres ældste søn Hans Hinrich fik ejendom i Volsballe ved Rinkenæs, så det blev søn nr. 2 Christian Peersen, som overtog Surlykke sammen med sin kone Lisbeth Iverdatter fra Stenderup.

Christian Petersen (som det senere blev til) og Lisbeth fik 6 børn heraf en dødfødt søn. To sønner døde hhv. 14 og 24 år gamle. Christian og Lisbeth døde begge med få års mellemrum da drengene var små, og de fik ulykkeligvis en særdeles barsk opvækst med værger, som var meget hårdhændede overfor dem.

Ældste søn Peter Petersen* overtog Surlykke, anden søn Lorens Petersen fik ejendom i Varnæs og tredje søn Christian Petersen giftede sig med enken Cathrine Margretha Christensen til ejendommen i Dynt. Hun var noget ældre end Christian, så da hun døde, giftede Christian sig med stuepigen Anna Cathrine Petersen, og dermed var vores gren af familiens lykke gjort.

Sidste ejere af Surlykke i Petersen slægten:
Tilbage til *Peter Petersen på Surlykke. Han var en godt begavet mand og Stænderdeputeret, gift med Marie Cathrine Hansen fra Dybbøl med hvem han fik 10 børn. Ældste søn Christian Petersen overtog Surlykke efter dem, blev gift med Anna Friderica Hansen fra Dybbøl med hvem han fik 3 børn, to døtre og en søn. Sønnen Peter Petersen var født i 1858. Han voksede op med krigen i 1864 og den urolige tid herefter, så da han blev gift med Helene Dorothea Kathrine Lorenzen fra Egernsund, og de fik 3 børn, kunne han ikke udholde tanken om, at sønnerne måske skulle i krig i deres voksenliv. De tog derfor den beslutning at afhænde Surlykke og emigrerede til Long Island i 1894, da deres forældre var døde.

Se i slægtstræet

Jendre Persen 1689-1764. (P457)

Peter Petersen 1858. (P468)

Kommentarer

Gården Nørballe

Gården Nørballe ligger lidt højt med det gamle Dybbøl til den ene side og de frie marker til den anden. Iflg. bogen Dybbøl Sogns Historie hørte gården under Sandbjerg og var på 6 mark guld, 43 tdr., 2 skæpper, 12 roder.

Ejendommen brændte den 17. marts 1864 men blev genopbygget.

Ejendommen var i familiens eje i 4 slægtsled, og kom ind i Nicolaisen familien ved, at

Nicolai Hansen (1746-1823) i 1778 giftede sig med enken på Nørballe Ann Jacobsdatter (1748-1807).
Deres søn Hans Peter Nicolaisen (1788-1840) – i 1810 gift med Kirstine Christensdatter (1790 -1842)
Deres søn igen Nicolai Nicolaisen (1820-1899) – i 1845 gift med Marie Magdalene Hansen (1823–1887)
I deres ægteskab var der 7 børn, hvoraf de 2 nævnes her:
Christian Nicolaisen (1848–1913) – i 1875 gift med Maria Elisabeth Petersen (1851–1926) datter af Christian og Anna Cathrina Petersen Dynt. Christian Nicolaisen overtog Nørballe og solgte den til Jens Staadsen, hvormed den gled ud af slægten. Christian og Maria Elisabeth købte herefter en ejendom i Rinkenæs. Hvornår dette sker, er lidt usikkert, men de fik 9 børn og det sidste er døbt i 1891 i Dybbøl. I 1908 bliver deres 7. barn gift i Den Gamle Kirke i Rinkenæs, så da har de boet der.
Ellen Nicolaisen (1855–1916) blev gift med Christian Petersen søn af Christian og Anna Cathrina Petersen i Dynt – hermed blev der dobbelt svogerskab.

I bogen Dybbøl Sogns historie er der medtaget en overdragelseskontrakt for Nørballe:

Dateret 29. september 1810: Nicolai Hansen overlader gården Nørballe til sønnen Hans Peter Ni-colaisen mod en pengesum af 1200 rigsdaler, hvoraf faderen skal have 300 rdlr., søsteren Ann Else gift med gårdejer Andreas Christinsen (Mejerigården), 900 rdlr., at forrente med 4 %. I aftægt to fag hus og have med 4 æbletræer. Desuden årligt 2 tdr. rug, 1 ½ td. byg, 1 ½ td. boghvede, ½ td. malt, 1 skæppe humle, 1 skæppe havregryn. Endvidere dagligt 1 kande sødmælk om sommeren, men om vinteren kun 1 krus, og ugentlig 2 ½ pund sommersmør. Der nævnes også 5 pund røget flæsk, 7 pund lys og to levende fedegæs samt græsning sommer og vinter til 1 får med lam, tørv og brænde. Årligt 12 alen linned til skjorter, kirkestol, hest og vogn, når det ønskes, undtagen i høsten. Fremdeles god omgang og pleje og en anstændig begravelse.

I Sønderjydsk Månedsskrift 1966 fortæller Ingeborg Jessen f. Nicolaisen sin fars erindringer således:

Min far (Jørgen Nicolaisen bror til Christian og Ellen Nicolaisen), som var syv år ældre end min mor, fortalte også somme tider om det, han kunne huske fra (18)64. Hans hjem var ”Nørballe”i Dybbøl. Oldefar og Oldemor (=bedsteforældrene Marie Magdalene f. Hansen og Nicolai Nicolaisen) var flygtet til Dynt. Han stod med oldefar Nicolai Nicolaisen i hånden oppe ved Dynt mølle og så Nørballe brænde den 17. marts, da byen Dybbøl faldt i tyskernes hænder. Oldefar græd, og det har drengen nok også gjort.

Nogle dage i forvejen var han med sin far hjemme på gården for at hente hø til køerne. Da de på tilbagevejen kom til Dybbøllund, var forpostkæden flyttet dertil, og vejen var gennemgravet. Tyskerne hjalp dem ”over linien”, som far sagde, men gennemstak læsset med deres bajonetter. Den dag så han en af de lichtensteinske husarer ligge død ved et dige. De var let kendelige på de hvide kapper.

Så skulle gårdene og husene genopbygges. Hjælp dertil fik de ikke. Tyskerne undlod jo som bekendt at udbetale krigsskadeserstatning. Al den gæld, de fik på gårdene både i fars og mors hjem, gav krigen dem. Før krigen havde de ingen gæld af betydning. De var så sikre på, at erstatningen nok skulle komme engang, at de skrev i deres testamente: ”Om den kommer, så skal alle børnene dele, og ikke blot sønnen, som til den tid har gården, skal have pengene.””

Billeder