Misse var livet igennem en ivrig kortspiller.

Hun spillede

• Bridge (både i den organiserede klub og en privat)
• L’hombre (som jo sådan set var et spil for mænd (heraf navnet), men når tre mænd manglede en makker, var Misse straks inviteret som 4.mand.
• Whist – det store ”familiespil” som alle i familien spillede ved enhver given lejlighed.
• Piratbridge, som man kunne spille med børnene, så snart de kunne finde ud af, hvordan stik fungerede.
• Sprøjt, en slags 3-mands whist. Adskillige børnebørn har spillet et astronomisk antal sprøjt med Misse, og hun spillede for at vinde, uanset hvor meget et barnebarn måtte tabe.
• Sorteper og 500 og lignende var vist ikke på repertoiret.
• Kabale. Aftenen blev altid sluttet af med kabale, og det var uanset om Misse havde været ”te bys”, haft gæster, eller om det var en almindelig aften med bog og sytøj. (I 1909/1910 var Marie i plads hos dr. Gabe i Taps, og Kirsten har fortalt, at det var fru Gabe, der havde lært Marie at lægge kabaler, da hun var faldet i søvn under en telefonvagt.).

Fra hjemmet i Ullerup var det whist, man havde bragt med sig og spillede, når man var sammen senere igennem livet.
Ingeborg broderede en dug til Misse med en lang række ”seje” (mundheld), der fløj om ørerne igennem spillet. De fleste af dem skulle stamme fra morbror Jens (Jens Andresen i Nejs).
Den whist, der blev spillet, var whist med fast makker, hvor man sad overfor hinanden – ikke es-makker. Hvis der blev ført regnskab var det ”vi og de” – Bortset fra, naturligvis, solo-nolo der var man alene mod de øvrige tre, og meldingen tabte, hvis man fik stik.