Jens og Ingeborg Andresen og det danske præstepar Nikolai og Conradine Feilberg udviklede et fint nabo- og venskab i de år, Feilbergs boede i Ullerup. Bl.a. var præsteparret inviteret med til deres bryllup
I tiden 1848 – 1864 var Nikolai Feilberg dansk sognepræst i Ullerup sogn. Han var meget afholdt, og Jens Andresen og han udviklede som naboer et fint venskab.
Inden det første år af Feilbergs ansættelse var omme, blev han afskediget i 1848 og måtte tage fra Ullerup over hals og hoved. Møblerne fra præstegården blev opbevaret på loftet hos nærmeste nabo, Math. Petersen på Holmegård, mens Jens Andresen tog sig af et par heste og et læs havre.
Feilberg kom dog tilbage, og da Jens Andresen holdt bryllup med Ingeborg Iversen den 25. juli 1850 var det Feilbergs hustru, Conradine, som var brudesmykker. Samme dag vandt vi slaget ved Isted, og Feilberg fortæller, at der under Istedslaget var stort bryllup. Efter datidens skik var der købt vin og andre drikkevarer hos storkøbmanden Ahlmann i Gråsten, og han havde sendt en af sine folk, der skulle optræde som magister bibendi[1]. Han opførte sig højst anmassende, og da han var midt i en tale, trådte en høj mand ind i salen – det var ”æ gall Jolle” fra Sottrup, på hele Sundeved kendt som en uforfærdet dansk stridsmand ved navn Jørgensen. Han råbte ind i salen: ”Grib ham, det er en spion!” og i samme øjeblik sprang magister bibendi ud af vinduet, og væk var han, men én i selskabet havde dog beholdt de to frakkeskøder, mens man udefra kunne høre hovslagene af en hest.
Jens og Ingeborg Andresen mødtes flere gange om ugen med Conradine og Nikolai Feilberg. De talte og sang, og Ingeborg lånte en mængde bøger af præsteparret. N. Feilberg ville gerne samtale med Ingeborg, og da hun lå på sit dødsleje, kom han næsten hver dag og besøgte hende
Feilberg var flittig til at besøge folk i sognet og de sårede på nødlazaretterne, men vejene var i en dårlig forfatning, så han gik i træsko, hvilket var den tids gode råd mod forkølelse – og som den gode ven, Jens Andresen var, var det ham, som havde sørget for klamperne under dem. Da Feilberg d. 4.august 1864 blev udvist af Slesvig og fik 3 døgn til at gøre rejsen i, var det også Jens Andresen, som holdt foran præstegårdens dør med sin smukke vogn for at køre ham til Flensborg.
[1]magister bibendi er at sammenligne med nutidens toastmaster
Kilder: Peter Beck, Nikolai Laurentius Feilbergs levnedsløb og kredsen om ham. Sune Andresen, En sundevedsk bondeslægts historie
