Så kom vi til latinskolen. Her er en sjov ting. Der har været en tsunami (28 december 1908 i Messina Strædet), og Kresten går i rette med sin far om naturkatastrofen, men dengang vidste man ikke noget om tsunamier.
Han beder forældrene om at få lov til at flytte hen til familien Blad, som også gerne vil have ham. Blad er en yngre halvbror til Krestens far Johan. I begyndelsen er faderen ikke begejstret for at Kresten flytter derhen, men efter talrige og store konflikter med Nissen flytter Kresten efter nytåret 1909/1910. Blad bor ud til Kolding Fjord, og Kresten stortrives hos Blads og med naturen.
Til gengæld hader han latinskolen af et godt hjerte. Han hader karakterræset, hvor elever med de lave karakterer misunder de med de høje, og de med de høje karakterer håner de med de lave.
Han oplever lærere, der behandler eleverne med foragt – specielt de elever, der som ham selv er bondesønner og ikke har de fine bymanerer, som han i øvrigt heller ikke har noget tilovers for. Der er også fag, der ligger ham mere på sinde end andre, citat fra sidste terminsprøvekarakterbog i nov. 1910: ”…alle er enige om at Kresten Andresen er flittig og interesseret (undtagen i oldtidskundskaben, for Guderne må vide, at ikke mange kan være interesserede i det – det er arbejde for mig, som møgkøring er for jer! Man længes efter, at det er overstået”.
Igennem hele latinskoletiden er Kresten tit i tvivl om sit valg, og af og til er han ved at opgive. Han kredser meget om den indstilling, at han skal være en slags politiker, hvor han har det store forbillede i familien, ”morbror Hans Peter” (politikeren H.P.Hanssen). Måske er vejen at blive journalist, men ”morbror Hans Peter mener ikke, jeg egner mig til journalist”, og det passer sådan set Kresten godt nok – men hvad skal han så? Og hvad nytte er det hele til? Men efter mange spekulationer og et stort arbejde bliver han student.
På et tidspunkt i 1908 er Kresten hjemme på gården og laver denne tegning “En aften idyl på marken”. Mon det er et par af hans søstre han afbilder?