Oplæserkursus i 1913-1914

Kresten deltager sammen med andre unge sønderjyder på et oplæserkursus i København i vinteren 1913-1914

I bogen: Sønderjylland historisk Billedbog 1864 – 1920, kan man læse følgende:

Fra halvfemserne blomstrede ved siden af foredragsforeningerne især dilettantselskaberne. De fik stor betydning også i national henseende, selv om de havde mange vanskeligheder at kæmpe med, og selv om evnerne langtfra altid svarede til viljen, som H. P. Hanssen bemærkede i et af sine breve til A. D. Jørgensen.

Det kneb med egnet og tilgængeligt stof fra dansk digtning. Det blev derfor overvejet at udgive skuespil, der kunne bruges til diletantopførelse. eller at sørge for et passende udvalg af skuespil i Sprogforeningens bogsamlinger.

For at skole folk til optræden i forsamlingshusene blev der afholdt kursus i dramatik og oplæsning i Danmark. Mårten Refs-lund Poulsen fortæller i sine righoldige erindringer om et sådant kursus i Århus. Det blev ledet af forfatteren, valgmenighedspræst Jens Vilh. Malling. Odder, samt af redaktør Helge Hostrup og dennes kone.

I København stod skuespiller ved Det kgl. Teater Peter Jerndortf i spidsen for et tilsvarende kursus for unge sønderjyder, assisteret af Thorkild Roose og Holger Gabrielsen.

Kresten foran nr 2 fra højre. Den lyse kvinde lige bag ham skulle være Agnete fra Nørremølle. Og så skulle Dotte Eriksen stå med det mørke hår til højre skråt bag ved Kresten.




Kommentarer

Skriv et svar