Arrancy den 7. April. 1916

Vi ligger i den samme By som vi om til, da vi rejste herned. Vi var her den Gang kun en Nat og marcherede Dagen efter til en By, der hedder Lexy, hvor vi var ved dette Mandskabsdepot i 14 Dage.

Arrancy den 8. 4. 1916

I dag havde jeg en stor Sorg, idet mit smukke Hageskæg, som jeg med megen omhu havde plejet og opelsket maatte falde for Kniven. Vi fik nemlig Gasmasker udleveret, og for at de kan slutte rigtig tæt om Ansigtet, skal Skægget helst fjernes fra Kinderne og Hagen. Jeg maa jo nu give Afkald paa at imponere Jer dermed, hvis jeg en Gang faar Orlov, det er meget kedeligt for mig.

I dag passerede der ogsaa en anden stor Begivenhed ved kompagniet, idet 4 Mand fik overrakt den hessiske Tapperhedsmedalje for udvist Pligttroskab og Tapperhed. Regimentet har vistnok været haardt med, inden vi kom. Kompagnierne var ogsaa kun knap 100 Mand stærke, ellers er de sædvanlig 250.

Naa saa Brossen (Christian) og lille Ri (Ingrid) gaar saa meget fremad, ja, det kan blive kønt, naar jeg kan komme hjem og tage dem paa Armen igen. Knægten er aabenbart stolt af at hedde Chresjen Petsen, men det er ogsaa et meget sjældent og smukt Navn. Og det er jo heller ikke saa underligt, at han bliver lidt vigtig, naar han overalt hvor han kommer, er den eneste Hane i kurven.

Hvad siger lille Misse om at hun snart skal i Skole, det vil blive lidt svært for hende i Begyndelsen at vænne sig til dette regelbundne stadige Arbejde, men det er netop det, hun trænger til at lære.