Christen Hanssens digt til sin hustru Anne Marie

Da Anne Marie Hanssen i nov. 1888 var i Ullerup for at hjælpe til med datteren Maries fødsel af Marie, skrev Christen Hanssen, Nørremølle et kærlighedsdigt til hende, som hun fik som nytårsgave:.

Ungdomsminder

  1. Kan du huske, da vi begge legte (legede) på den frosne Eng,
    Du en yndig kraftig pige, jeg en lang opløben Dreng
  2. Kan du huske da vi begge, knælede ved Alterets Fod,
    Lovede vor Pagt at holde, hvad der end os forestod.
  3. Loved at vi aldrig ville vige fra vor Daabes Pagt,
    At vi ej forandre vilde, hvad vor Læbe havde sagt (Ps. 89.45)
  4. Kan du huske, da vi begge stode ved din Faders Hus
    Jeg var vandret ved din Side, stille hjem fra Kroens Suus
  5. Kan du huske at jeg sagde: Kære vil du være min,
    At Du gav mig Haand og sagde: Evig vil jeg være Din!
  6. Husker Du, vi tog Vorherre med som Tredie i vor Pagt
    Bad ham Kjærlig den bevare med sin Naades stærke Magt.
  7. Kan du huske mangen Aften, vi gik bort fra Gildets Larm
    For i Havens lune Skygger sødt at hvile Arm i Arm.
  8. Kan du huske Nattergalen, hvor den slog sin Trille sød
    Mens til os Musikkens Toner, fra det fjerne Gilde lød.
  9. Kan du huske, da vi begge atter stod for Herrens Bord,
    Gav det Løfte, at vi vilde, følges ad som Én paa Jord.
  10. Husker du den første Aften, da du kom her til vort Hjem
    At vi læste med hverandre, hvad jeg nu vil sætte frem:
  11. Salig er den Mand, som frygter Herren og gaar paa hans Vej
    Han skal ret velsignet være, han Guds Naade slipper ej (Pr. 128)
  12. Frugtbar skal hans Hustru blive, som et Vintræ i hans Jord
    Og hans Børn som Oliekviste, samles skal omkring hans Bord
  13. Herligt er de Ord opfyldte, i de mange Naadens Aar,
    Thi vort Liv det har jo været som en yndig frugtbar Vaar
  14. Nu er vi jo blandt de Gamle Støvets Aar vi snart kan naa
    Og den Time snart kan komme, da vi Vandrebudskab faa.
  15. Derfor lad os endnu begge, dvæle ved vor Ungdomstid
    Takke Gud for al hans Naade for at han os var saa blid
  16. Derfor lad os endnu begge drage frem vor Mindeskat
    Thi vi har jo mange flere end de faa, jeg har fremsat
  17. Og naar Én af os segner hen i Dødens stille Blund
    Ved vi det vil dog kun vare blot en liden, liden Stund
  18. Før vi atter samles begge, der hvor ingen skilles mer
    Hvor vi med forklaret Øje, Herrens Veje klarlig ser.
  19. Hvor der ingen Synd er mere, ingen Kamp og ingen Nød
    Ingen Sorg og ingen Taare, ingen Sygdom ingen Død
  20. Men hvor alt er Fryd, Glæde i vor Kjære Jesu Favn
    Hvor vi evig skal lovsynge, hans det dyrebare Navn
  21. Med de mange Kjære Sjæle, som vi her har levet med
    Og som vi der ville finde, er udgaaet til hans Fred
  22. Ja saa gir Du i Naade, Kjære Frelser Jesus Krist
    At der ingen af os fattes ved Din højre Side Hist

Foranstaaende optegnede jeg i de første November Dage, da du var i Ullerup hos Marie,
men dette er skrevet den 31. Dec 1888 og skænket dig i Nytaarsgave af

Din trofaste mand.



Mere om historien
Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar