Nedenstående er en kronik af Mikkel Leth Jespersen, bragt i Fyens Stifstidende den 11. oktober 2020

Hvad ville du have gjort, hvis du var ung mand i Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet? Ville du flygte til Danmark, så du slap for at skulle i tysk militærtjeneste? Ville du overtage din fars gård, som det forventedes af dig, eller ville du i stedet gå ind i politik?

Ser man på de dilemmaer, den sønderjyske politiker H.P. Hanssen befandt sig i omkring 1900-tallet og frem mod Genforeningen i 1920, er det nærliggende at sammenligne ham med den verdensberømte sydafrikanske leder Nelson Mandela. Ligesom Mandela førte sønderjyden H.P. Hanssen sit folk til sejr ad rettens vej til trods for, at kampen stod mod magtfulde og til tider brutale myndigheder. Sejren havde også en pris for begge ledere – både personligt og for deres folk. Men det var en pris, de begge var parate til at betale for at vinde deres politiske og moralske kamp.

Museum Sønderjyllands nye udstilling – “Genforeningens pris. H.P. Hanssens svære valg” – på Kulturhistorie Aabenraa sætter fokus på den sønderjyske politiker og de vigtigste af de valg, han stod i. Her kan besøgende få lov at træde i H.P. Hanssens fodspor og stå over for de samme dilemmaer, som han blev stillet overfor. Valg, hvor det letteste sjældent var det moralsk rigtige. Valg, som H.P. Hanssen tog med blikket rettet mod sin altoverskyggende mission: Udsigten til at Sønderjylland kunne blive genforenet med resten af Danmark.

H.P. Hanssen blev født på gården Nørremølle i Sundeved i 1862 og var kun et lille barn, da Danmark i 1864 tabte Sønderjylland til Preussen på den nærliggende Dybbøl Banke. Tabet var således i frisk erindring i det dansksindede storbondemiljø, hvor han voksede op i 1860’erne og 70’erne. Dengang klyngede man sig endnu til håbet om en folkeafstemning om grænsespørgsmålet, som det var blevet indført i §5 i pragfreden, der i 1866 afsluttede den preussisk-østrigske krig. Men da §5 i 1878 blev ophævet, forsvandt genforeningshåbet for de mange sønderjyder.

De nedslående fremtidsudsigter fik mange af de unge dansksindede mænd til at gå over grænsen til Danmark eller emigrere til Amerika for ikke at skulle aftjene den preussiske værnepligt. Da H.P. Hanssen i 1879 skulle beslutte sig for, om han ville flygte eller blive og kæmpe, gik han op på Dybbøl Banke og satte sig for at træffe sit afgørende valg: Han ville blive. Det var altså på den gamle kampplads fra 1864, H.P. Hanssen lagde grunden til den generobring af Sønderjylland, som han mere end 40 år senere gennemførte med fredelige midler.

Det næste dilemma, H.P. Hanssen stod overfor, var i 1891, da hans far døde, og han skulle beslutte, om han ville overtage slægtsgården eller ej. En anden mulighed for ham var nemlig at flytte til Aabenraa og købe avisen Hejmdal. Efter at have rådført sig med sin hustru, Helene, valgte H.P. Hanssen det sidste, og avisen kom både til at sikre parret økonomisk og give ham et talerør for sine politiske synspunkter. I lange perioder blev det dog hustruen, der drev avisen, for i 1896 blev han valgt ind i den preussiske landdag i Berlin. 10 år senere blev han valgt til den mere magtfulde tyske rigsdag samme sted.

Da H.P. Hanssen i 1906 kom i den tyske rigsdag, blev han endegyldigt de dansksindede sønderjyders ubestridte førstemand. Indtil da havde hans forgænger på posten, redaktøren af Flensborg Avis, Jens Jessen, også haft en ledende rolle. De to havde været dybt uenige om den politiske linje, for mens Jens Jessen ville føre en hård protestpolitik mod de tyske myndigheder, stod H.P. Hanssen for samarbejdets og forhandlingens vej. Han var af den overbevisning, at hvis danskheden skulle overleve i Sønderjylland, måtte man indstille sig på en langsigtet kamp, der skulle føres på mange fronter, kulturelt, økonomisk og politisk. Samarbejde med de tyske myndigheder var en pris, han var parat til at betale, og det skulle han komme til.

I 1914 brød første verdenskrig ud, og lige som andre unge mænd i det tyske kejserrige blev de dansksindede sønderjyder indkaldt til krigstjeneste. H.P. Hanssen måtte nu se omkring 35.000 sønderjyder drage af sted mod skyttegravene. Blandt dem hans egen søn Peter Christian og nevøen Chresten. Førstnævnte var mellem de godt 4000 sønderjyske krigsdeltagere, der siden vendte invaliderede hjem fra krigen, men så langt nåede hans nevø ikke. Han var derimod blandt de mere end 6000 dansksindede, som faldt i den tyske hær.

Gennem livet står vi alle over for at foretage valg, som får betydning mange år frem i tiden. Vi skal beslutte, hvor vi vælger at bo, hvilken uddannelse vi vil tage, og hvem vi vil vælge at leve sammen med. Det er ikke sikkert, at vi ligesom H.P. Hanssen og Nelson Mandela har en større mission, der bliver pejlemærket for de livsvalg, vi foretager. Men 100 år efter Genforeningen er det værd at huske, at uden H.P. Hanssens indre dansksindede kompas er det ikke sikkert, Sønderjylland igen ville være kommet til at høre sammen med resten af Danmark. Derfor er H.P. Hanssen og hans dilemmaer både en overvejelse og et besøg værd i 2020.