L. Lauridsen skrev nekrologen, som blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1975
Lauridsen var tidligere forstander på Gråsten Landbrugsskole, men havde været med fra skolens start som lærer.
Den 22. april 1974 døde en af Gråstens markante personligheder, fru Marie Petersen, Palægade, 85 år gammel. Hun var en central skikkelse på sin gård og i sin by. Alle kendte hende og så op til hende. Hun havde ædelt blod i sine årer fra to sundevedske kærne slægter. Hendes far var den kendte Johan Andresen på slægtsgården i Ullerup, og hendes mor var fra Nørremolle, en søster til H. P. Hanssen. Hun var i besiddelse af en stærk slægtsfølelse og fortalte gerne om sine rige minder fra barndom og ungdom. Det var jo i den tid, da spændingen mellem tysk og dansk ikke kunne undgå at præge tilværelsen, men hun havde en god og glad ungdom.
Hendes søster var blevet gift med gdr. Chr. Petersen, Palæet, og da hun døde kort før første verdenskrig, påtog Marie Petersen sig en husmors pligter på den store gård og en mors pligter for søsterens børn. I 1917 giftede hun sig med svogeren og blev selv mor til fire børn. Hun blev en stærk, anset og elskelig værtinde på Palæet i 35 år til 1949, da staten overtog gården til garderkaserne. Hun indrettede da et hyggeligt og smukt hjem i et hus ved siden af Palæet, hvor hun stadig var den gæstfrie og interesserede værtinde.
Fru Petersen var en begavet og intelligent kvinde, hvis interesser strakte meget vidt. Kom folk fra ”det gamle land” til Gråsten for at overtage embede eller administration, var fru Petersen ofte en af de første til at byde velkommen og hjælpe dem til rette. Gråsten Landbrugsskole, hvis første formand var hendes mand, havde hendes særlige interesse – både i ord og gerning.
Hun var trofast over for de danske foreninger, nationale som folkelige, og hvor hun var til stede, blev hun ganske naturligt midtpunktet. Hvem husker ikke hendes små taler efter kaffen? Under besættelsen, da det var forbudt at holde offentlige fester, indbød hun byens danske borgere til stævne i sine store og smukke stuer, og det blev fester, der sent vil glemmes. Da hendes mand døde i 1933, drev hun selv gården videre ved hjælp af bestyrer, energisk og dygtigt til 1949.
Fru Petersen fik overdraget mange tillidshverv. Hun havde svært ved at slippe fri. Der kan nævnes sogneråd, menighedsråd, skolekommission, Sønderjydsk Hjælpekasse, Danske Samfund, Venstre m. m. Overalt lyttede man ril hendes kloge ord. Hendes by mindes hende med tak, og hendes mange venner vil i taknemmelighed tænke på de opbyggelige og interessante samtaler, man havde med hende.
