Surlykke – et stamtræ over de første generationer

Stamtræ efter Jendre Persen og Margretha JendresDatter – indeholdende de første generationer på Surlykke

Familiens Surlykke navn stammer fra den nu nedrevne ejendom Surlykke 2.

Tryk på stamtræet for at se det i stor størrelseTryk på stamtræet for at se det i stor størrelse

Første ejere på gården var Jendre Persen, som var født i Sottrup i 1689. Hvornår han overtog ejendommen sammen med sin kone Margretha Jendresdatter fra Dybbøl er usikkert. Men de døde begge på Surlykke. De fik i hvert fald 4 børn, hvoraf Peer Jendresen,  overtog ejendommen sammen med sin kone Anna Kirstine Hansdatter fra Lysabild.

Peer og Anna Kirstine fik 11 børn, heraf en dødfødte, 3 børn døde som små, mens 7 blev voksne. Deres ældste søn Hans Hinrich fik ejendom i Volsballe ved Rinkenæs, så det blev søn nr. 2 Christian Peersen, som overtog Surlykke sammen med sin kone Lisbeth Iverdatter fra Stenderup.

Christian Petersen (som det senere blev til) og Lisbeth fik 6 børn heraf en dødfødt søn. To sønner døde hhv. 14 og 24 år gamle. Christian og Lisbeth døde begge med få års mellemrum  da drengene var små, og de fik ulykkeligvis en særdeles barsk opvækst med værger, som var meget hårdhændede overfor dem.

Ældste søn Peter Petersen* overtog Surlykke, anden søn Lorens Petersen fik ejendom i Varnæs og tredje søn Christian Petersen giftede sig med enken Cathrine Margretha Christensen til ejendommen i Dynt. Hun var noget ældre end Christian, så da hun døde, giftede Christian sig med stuepigen Anna Cathrine Petersen, og dermed var vores gren af familiens lykke gjort.

Sidste ejere af Surlykke i Petersen slægten:
Tilbage til *Peter Petersen på Surlykke. Han var en godt begavet mand og Stænderdeputeret, gift med Marie Cathrine Hansen fra Dybbøl med hvem han fik 10 børn. Ældste søn Christian Petersen overtog Surlykke efter dem, blev gift med Anna Friderica Hansen fra Dybbøl med hvem han fik 3 børn, to døtre og en søn. Sønnen Peter Petersen var født i 1858. Han voksede op med krigen i 1864 og den urolige tid herefter, så da han blev gift med Helene Dorothea Kathrine Lorenzen fra Egernsund, og de fik 3 børn, kunne han ikke udholde tanken om, at sønnerne måske skulle i krig i deres voksenliv. De tog derfor den beslutning at afhænde Surlykke og emigrerede til Long Island i 1894, da deres forældre var døde.



Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar