Julekage fra Dybbøl Mølle

Ved fætter/kusinesammenkomsten i Tommerup havde Hanne fra Affenrå en kasse bøger med, herunder to kogebøger, hvoraf den ene har tilhørt Margrethe å e Møl, som nogen af os har været så heldige at være i stue med ved Misses 70 års fødselsdag i Sandager.

Julekage (fra Dybbøl Mølle)

Til 2 Pd. Meel tages ¼ Pd. Smør og 1 Overthekop Puddersukker, 2 hele Æg, velskyllede og i et Klæde vadskede Rosiner, Korender og fiinthakket Citronskal, fintstødt Kardemomme og saa meget Gjær som en god Valnød, vel udrørt i lunket sød Mælk, hvori det hele lægges til en ikke for lind Deig. Det sættes ved mild Varme og hæves.

Derpaa smøres en Tærtepande eller Plade med Smør, Julekagen sættes derpaa glat og i en god Facon, den overstrøes med lidt fintstødt Kanel og naar den er vel hævet paa Pladen, bages den i en god Time ved god Ild.

(1 Pd = 1 pund = 500g)

Første forsøg røg i containeren medmadaffald. ”God ild” oversatte jeg til 200 gr. – det gav en kæmpestort, svedent brød.

 

Andet forsøg, der blev ret vellykket:

Nøjes med ½ portion og slå op i en mere tidssvarende kogebog, hvor meget mælk der skal bruges til 1/2 kg mel, bag i 50 min. Ved 180 gr. 



Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar