Uddrag af brev fra Peter Petersen, Surlykke til Chr. Johannsen, Dybbølbjerg.

14/12  1908 (Uddrag)

Du mente, at i nu er vi vel rigtig amerikaniserede. Det er vi nu i grunden ikke, og bliver det nok heller aldrig. Thi der, hvor man har henlevet sin barndom, ungdom og bedste manddomsår, får man dog aldrig ud af tankerne, der er for mange minder, og så længe man lever i minderne om det gamle land og taler sit gamle modersmål, kan man vel ikke sige, at man er amerikaniseret.

Ja, vi taler dansk endnu, også ti børnene, de taler lige så godt dansk som vi. Chris skriver det også helt ulasteligt, det har han lært ved at læse ”Pioneren”. For en tidlang siden havde ve besøg af Jens Jensen Dybbøl Sned., hans kone og søn.

Han var sendt her til New York som delegeret til en kommition, han havde fået vor adresse opspurgt og kom så her ud for at besøge os. Han gør det storartet, er bestyrer for jeg ved ikke hvor mange parker i Chicago. Jeg kendte ham straks, men hans kone kunne jeg ikke have kendt, hun var blevet så grueligt fed. Ja nu har vi jo præsidentvalget overstået, som har kostet så meget blæk og papir og så uendeligt mange penge. De fik jo så den lovpriste W. Toft valgt, så nu ville disse stratenrøvere, nej jeg mente stratenrøvere, nej f.F. jeg mente millionærer vel nok igen få lejlighed tl at skære deres madpose. Med Gud bevares, han er jo folkevalgt, det er jo folket som taler. Mon?