Historier
Match 51 til 100 fra 110 » Se Galleri
| # | Ikon | Beskrivelse | Knyttet til |
|---|---|---|---|
| 51 |  | Julehilsen fra fronten Julehilsen fra fronten fra Kresten Andresen, Jørgen Brag og Nicolai Nicolaisen i Hejmdal den 29.12.1914 og Ringsted Folketidende 30.12.1914 Læs historien | |
| 52 | | Julehilsen til soldaterne Hejmdals lille hæfte med julehilsner til soldaterne fra de nordslesviske hjem Læs historien | |
| 53 | | Julekage fra Dybbøl Mølle Ved fætter/kusinesammenkomsten i Tommerup havde Hanne fra Affenrå en kasse bøger med, herunder to kogebøger, hvoraf den ene har tilført Margrethe å e Møl, som nogen af os har været så heldige at være i stue med ved Misses 70 års fødselsdag i Sandager. Læs historien | |
| 54 | | Jørgen Nissen Brag – udnævnelse til Dannebrogsmand 27. september 1947 blev Jørgen Brag Dannebrogsmand. I den forbindelse skulle han indsende sin levnedsbeskrivelse, som er at læse her. Læs historien | |
| 55 | | Klodsemagerne Jørgen og Henrik Hansen Læs historien | |
| 56 | | Kong Frederik VII’s besøg i Nydam Mose og forbindelsen til Nørremøllerne Kong Frederik VII var stærkt arkæologisk interesseret, og han besøgte to gange Nydam Mose. Anden gang deltog også grevinde Danner. Christen Hanssen, Nørremølle og Jørgen Hanssen, Ravnskobbel ejede begge lodder i mosen. Christen Hanssens svoger, degnen Nis Kuntz, var ligesom Jørgen Hanssen meget interesseret i de gamle oldsager, og det var netop gennem Nis Kuntz mosefundene kom til Conrad Engelhardts, og dermed kongens, kendskab. Læs historien | |
| 57 | | Kresten Læs historien | |
| 58 | | Kresten Andresens Skraf-nees spil Et ganske særligt skraf-nees spil Læs historien | |
| 59 | | Kresten’s breve – før han drager i krig Kresten skrev mange breve gennem sit korte liv. Og hvor han forholder sig til alt mellem himmel og jord. Dette er en oversigt over nogle af de breve, han skriver under sin vej gennem uddannelsessystemet. Læs historien | |
| 60 | | Krisen får vel ende engang. Christian fremhæver især tre forhold, der er årsag til krisen. Landbruget er udpint og dermed tilbagestående efter 56 års udlændighed og en verdenskrig på tyk side. Det danske samfund iøvrigt har gode og dermed dyrere institutioner. Gode skoler koster! Embedsfolkene kommer nordfra med ringe eller ingen forståelse for de sønderjyske forhold - og sender iøvrigt deres "fede" indtjening hjem til det gamle land. F. eks. efterlyser han sønderjyske embedsmænd i "Sønderjyllands Kreditforening". Læs historien | |
| 61 | | Kvindesynet anno 1854 Fra afskrift af branddirektør Chr. Hanssens optegnelse 1930: Chr. Hanssen fortæller om sin far Chr. Hanssen, som den 28. oktober 1854 skriver et brev til sin broder Hans Peter Hanssen i Kina: ” Jeg tager mig nu den Frihed at... Læs mere Læs historien | |
| 62 | | Kvittering på indkøb Marie Petersen havde gemt en kvittering fra Fedder Martinsen, som hun selv har syntes var sjov Læs historien | |
| 63 | | Lille Johan maj 1920 Marie deltager i deputation til København med nordslesvigske kvinder i maj 1920, da hun modtager telegram om Johan's død. Læs historien | |
| 64 | | Marie Andresen og Christian Petersens bryllup Omtale af brylluppet samt lykønskningsbreve ved Marie Cecilie Andresen og Christian Petersens giftermål den 21. september 1917 Læs historien | |
| 65 | | Marie Petersen f. Andresen om genforeningen Ved en afstemningsfest på kurhotellet i Gråsten holder Marie Petersen f. Andresen denne tale om tyskertiden og selve afstemningsdagen. Læs historien | |
| 66 | | Marie Petersen f. Andresens mundheld Mundheld: "Skål Chresten, tak Mattesen, drikker du ud, så drikker jeg også ud." Læs historien | |
| 67 | | Marie Petersen fortæller historier 11 små lydklip med historier - indtalt af Marie Petersen f. Andresen Læs historien | |
| 68 | | Marie Petersen på Askov Højskole 1913-1914 Marie var på Askov Højskole i 1913-1914. Læs historien | |
| 69 | | Mellemskolen 1907 Han gik kun et enkelt år, da han jo har været godt undervejs på efterskolen. Dengang kom man i 1. mellem fra 5. klasse og i gymnasiet efter 4. mellem,så det er nok, hvad der har svaret til 4.mellem. I brevet er han til optagelsesprøve til latinskolen. Læs historien | |
| 70 | | Misse på arbejde i Sydslesvig Misse var i en lang årrække ansat hos Vis Herred som havebrugskonsulent. I artiklen fortæller Misse om en spændende tid hvor landbohaverne i Nord- og Sydslesvig - som alt andet - lå i ruiner efter 1. verdenskrig. I artiklen giver Misse et spændende billede af, hvordan det var at komme ud blandt danskere i Sydslesvig efter genforeningen. Læs historien | |
| 71 | | Misse’s kortspil og en ganske særlig whistdug Misse var livet igennem en ivrig kortspiller, og talrige kortspil er blevet slidt op. Ingeborg broderede på et tidspunkt en dug til Misse med en lang række ”seje” (mundheld), der fløj om ørerne igennem spillet. Læs historien | |
| 72 | | Mordet i Snogbæk Mordet i Snogbæk, hvor en ung pige skærer halsen over på sin mor. Den unge pige er Cecilie Andresen. Læs historien | |
| 73 | | Nekrolog over Cathrina Margrethe Hansen (f. Petersen) Nekrolog bragt i Sprogforeningens Almanak for 1930 Nekrologen er skrevet af C.P. Læs historien | |
| 74 | | Nekrolog over Christen Hanssen Christen Hanssens nekrolog blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1944, oger skrevet af Jakob Petersen, H.P.Hanssens privatsekretær (og efter HPH’s død - formand for Sprogforeningen og leder af det Sønderjyske Landsbibliotek) Læs historien | |
| 75 | | Nekrolog over Christian Petersen Hans Hansen skrev nekrologen, der blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1935. Læs historien | |
| 76 | | Nekrolog over H.P.Hanssen H.P. Hanssens nekrolog blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1944, og er skrevet af Mouritz Mackeprang. Han var historiker og endte som direktør for Nationalmuseet. Læs historien | |
| 77 | | Nekrolog over Helene Hanssen Nekrologen blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1937. Den er Den er skrevet af Jakob Petersen, H.P.Hanssens privatsekretær, og -efter HPH’s død- formand for Sprogforeningen og leder af det Sønderjyske Landsbibliotek. Læs historien | |
| 78 | | Nekrolog over Jens Andresen Nekrolog bragt i Sprogforeningens Almanak for 1968. Nekrologen er skrevet af I.P.Nielsen Læs historien | |
| 79 | | Nekrolog over Johan Andresen Nekrolog bragt i Sprogforeningens Almanak for 1949. Nekrologen er skrevet af Jakob Petersen. Læs historien | |
| 80 | | Nekrolog over Jørgen Eriksen Niels Hansen skrev nekrologen, der blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1964 Læs historien | |
| 81 | | Nekrolog over Jørgen Nissen Brag Herman Hunger skrev nekrologen, der blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1964 Læs historien | |
| 82 | | Nekrolog over Kresten Andresen Nekrologen blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1921. Den er skrevet af I.P. Læs historien | |
| 83 | | Nekrolog over Marie Cecilie Andresen L. Lauridsen skrev nekrologen, som blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1975 Lauridsen var tidligere forstander på Gråsten Landbrugsskole, men havde været med fra skolens start som lærer. Læs historien | |
| 84 | | Nekrolog over Marie Wilhelmine Andresen Jørgen Eriksen skrev nekrologen, der blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1929. Læs historien | |
| 85 | | Nekrolog over Peter Andresen Sognepræst P.H.Moos skrev nekrologen, der blev bragt i Sprogforeningens Almanak for 1926 Læs historien | |
| 86 | | Nørremølle – et stamtræ over de første generationer Stamtræ efter Hans Jørgensen - indeholdende de første generationer på Nørremølle Læs historien | |
| 87 | | Oplæserkursus i 1913 Læs historien | |
| 88 | | Palæet Historien om Palæet Læs historien | |
| 89 | | Palæet efter salget i 1948 Efter statens overtagelse i 1948 påbegynder man nedrívning af alle avlsbygninger, så kun hovedbygningen står tilbage. Læs historien | |
| 90 | | Palæet i Gråsten 1816 – 2016 Palæet i Gråsten har en lang og omskiftelig historie, I denne bog fortæller Sven Kjems historien både om bygningen og om ejerne. Oveni skildrer to øjenvidner dagligdagen som børn på Palæet i mellemkrigsårene. Læs historien | |
| 91 | | Palæet med de frække palæbørn – som jeg husker det En beretning om Palæet og hovedbygningens indretning, som Kirsten Surlyk Olesen, beskriver det i sine erindringer. Læs historien | |
| 92 | | Peter Petersen udvandrer til Amerika Peter Petersen er barnebarn til Peter P. (bror til Christian P. der flytter fra Surlykke til Dynt). Peter udvandrer sidst i 1800-tallet og har en årelang brevveksling med sin gamle ven Chr. Johansen, Dybbølbjerg. Cathrine (mor til (Margrethe å e Møl") får små uddrag af brevene. Læs historien | |
| 93 | | Peter Petersen udvandrer til Amerika Peter Petersen er barnebarn til Peter P. (bror til Christian P. der flytter fra Surlykke til Dynt). Peter udvandrer sidst i 1800-tallet og har en årelang brevveksling med sin gamle ven Chr. Johansen, Dybbølbjerg. Cathrine (mor til (Margrethe å e Møl") får små uddrag af brevene. Læs historien | |
| 94 | | Peter Petersen udvandrer til Amerika – brev fra 1908 Nyt brev fra Peter Petersen - Cathrine Margrethe får igen uddrag. Der har været besøg fra Danmark, og der har været præsidentvalg Læs historien | |
| 95 | | Raa hjemmelavet Hindbærsaft Fra den store køkkenhave kom - blandt andet - mange hindbær, der blev solgt som "Raa Hindbærsaft" Læs historien | |
| 96 | | Rabarbervin og en heftig islandsk punch Et par opskrifter på "festdrikke" fra Marie Petersens kogebog. Læs historien | |
| 97 | | Sangen om Rinkenæs I 1999 blev der udgivet en CD med testhæfte med sange skrevet om egnen "langs Flensborg Fjord", som kunne købes på turistbureauerne. Ingeborg Surlykke Jacobsen havde skrevet sangen om Rinkenæs Læs historien | |
| 98 | | Skålvise Skålvise til de store familiefester Læs historien | |
| 99 | | Skifteprotokol Nybøl herred 1793 om Surlykke Skifte- og panteprotokollen for Nybøl Herred 1793, hvor Peter Hinrichsen overdrager gården til Christian Petersen Læs historien | |
| 100 | | Stuepigens arbejde I en af Misses efterladte bøger lå denne beskrivelse. Ikke at jeg tror, Misse nogen sinde har befattet sig med stuepigearbejde, så den har nok ikke været til eget brug. Min lille private teori er den, at i forbindelse med, at hun blev "fruen på Mulsmark" (og for en kortere periode) for flere menneskealdre siden, så hun har haft brug for at vide, hvad hun kunne sætte personalet til, og så har hun skrevet af hjemme hos mor på Palæet. Læs historien |
Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.
Opdateres af Laurids Petersen.