Verdenskrigen, ved hvis Udbrud han blev arresteret, men omgaaende løsladt, bød ham nye Opgaver. Stort var der naturligvis ikke at gøre, men hvad der kunde gøres, blev gjort, hvorved hans gode Forhold til Rigsdagskolle­gerne blev ham til Gavn. Han udvirkede de Fængsledes Frigivelse, fik Forbudet mod Bladenes Udgivelse hævet, kæmpede mod Censurens Overgreb, paatalte Chikanerier­ne mod de Indkaldte og hjalp underhaanden mangfoldige, ligesom han medvirkede til, at Spørgsmaalet om de Hjem­løse nu endelig blev løst ved en dansk-tysk Traktat. Sam­tidig fulgte han, som hans Dagbøger “Fra Krigstiden” vi­ser, med levende Interesse de store Begivenheder, der fore­gik omkring ham, nøje agtende paa alle Tegn, der kunde vise, hvor det bar hen.

Allerede i December 1917 begyndte han at vække de nationale Foreninger af deres tvungne Dvale, og da Enden nærmede sig i Efteraaret 1918, organi­serede han et fuldstændigt Efterretningsvæsen og Møde­system. Alt var saaledes parat til den store Dag den 23. Oktober, da han, der allerede ved Rigsdagens Forhandlin­ger om Fredsresolutionen i Sommeren 1917 havde udtalt Tillid til. at Nordslesvigs Ønsker maatte blive opfyldt, støttet paa § 5 krævede Spørgsmaalet løst paa Selvbestem­melsesrettens Grund, et Krav, der som bekendt blev god­kendt ved Udenrigsminister Solfs Brev. Den Jubel, der havde ombølget ham, da han paa Mødet i “Folkehjem” den 17. November oplæste dette, blev dog hurtig afløst af mørkere Toner.

Baade Nord og Syd for den gamle Grænse brød Modsætningen mellem de rent nationale og de histo­riske Synspunkter snart ud i lys Lue. De gamle Skillelin­jer i Nordslesvig, der en kort Tid syntes udslettede, viste endnu en Gang deres Livskraft, og Grænsestriden blev endnu bitrere, efter at Hanssen i Juni 1919 var bleven Medlem af Ministeriet Zahle. Saglig set var dette utvivl­somt rigtigt. Ingen havde som han et saa dybtgaaende og omfattende Kendskab til alle nordslesvigske Forhold, og for en saadan Mand var der saavist god Brug i Køben­havn. Men for ham personlig blev det afgjort til Skade, da det benyttedes til at inddrage ham i den alt dengang skarpe indrepolitiske Strid.