Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.
Nu har jeg tænkt, at mens jeg ligger her i sengen, vil jeg sende nogle af mine oplevelser hjem fra krigen. For det første går tiden, for det andet spredes tankerne om min søster Ingeborg. Altså brevene bliver fortsat.
I må læse dem alle derhjemme, og når de er læst, tilhører de søster Misse.
Ja, jeg fik lige et brev fra dig samt en pakke med kager. Jeg takker mange gange. Jeg sendte et brev i går, så det har I nok fået inden I får det her.
Ja det er kedeligt med Christian og hans arm, og nu er der udsigter til, at Jens bliver også borte. Ja I har noget at gøre, bare I kunne få en at hjælpe med kvæget.
Vil I ikke sende mig lidt besked om køerne svin, kvier, kalve og heste og i det hele taget alt muligt. Hils Andreas Andresen
Og så en venlig hilsen
til jer alle sammen fra
Eders Jens
Så sender I nok mig et referat over hele besætningen også
Jens