duet, der stod af og til på jernbanebroen en dobbeltpost. Det var landstormen, de vinkede til os og de forsvandt. Omsider holdt toget, og det var ved Neumünster. Her var et lille ophold, vi steg ud og fik benene rettet lidt. Her fik vi kaffe med smørrebrød, som Røde Kors delte ud. Vi holdt der ½ times tid, og toget rullede videre, nu var klokken mange, og vi satte os til at sove. En sov, en anden tænkte på dem derhjemme, en tredje på hvad der gik os i møde og så fremdeles. Vi nåede hen på formiddagen til Meklenborg en by som hedder Feltraw. Jeg sender et kort derfra, men jeg ved ikke, om I fik det. Her var en times ophold, her blev vi også fodret, og nu var tiden omme, og det gik løs igen, og sådan gik det i 2 dage og 2 nætter af og til et lille ophold. Et sted holdt vi længe, men jeg har glemt stationen. Mens vi holdt der, kom der 3 lange tog med friske tropper, men de drog til Frankrig, det var frivillige, der var liv og glade dage, de sang og holdt hus, så det er grueligt. De havde overmalet hele toget med kridt. Franskmænd og belgiere og engelskmænd. Der var alle mulige billeder eller aftegninger, en jammer at se på. Men forhåbentlig kan de få noget andet at tænke på. Af og til kom der et vældigt tog med flygtninge og et par tog med russiske soldater fangne. Nu vidste vi, hvor rejsen gik hen, det blev mere krigerisk, vi havde nået Østpreussen, ved banegården stod der vagt. Mindre byer var der, foran byen befæstet med løbegrave og pigtrådshegn, det blev mere og mere kritisk.  Vi fik så at vide, at det gik til Königsberg, og der nåede vi til hen på eftermiddagen. Her blev alle fodret igen og kom i toget, det skulle gå videre, vi ventede ellers at vi