Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida og Klara den 14. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

Nu kunne vi høre, hvor russerne de var at arbejde, de gravede skyttegrave og nogle fældede træer og lavede broer over en stor bæk. Et lille stykke fra os lå der et par, dem kunne vi høre når de hviskede og de snakkede sådan lidt småt af og til. Hen imod midnat blev der ro i skoven, alt var så stille, månen skinner ned til os, alt er roligt, russerne har nok lagt sig til ro og til at sove, og vi lå ikke så godt, vi krøb lidt længere ind i skoven, her lå vi bedre og var mere i dækning. Der lå vi så på maven med næsen i jorden, musestille, kunne ikke røre os, ikke hoste og ikke snyde næsen. Ja I kan  tro, at det var en lang og kold nat, Vi frøs, det aner I slet ikke, jeg havde til alt held fået en halv flaske cognac med mig i feltflasken, og den fik vi en lil’ tår af en gang imellem. Endelig blev det dag, nu var kl. 7 om morgenen, men nu havde vi også ligget på eet sted omtrent fra kl. 8 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ja det var en lang streng nat. Kl. 6 om morgenen hører vi sådan en forbrokket tysk, og der er en ikke langt fra os, som siger til nogle andre. Ja passen sie gut auf, og lidt efter faldt der 3 skud oppe på højre skovhjørnet, og et stykke  henne i skoven kunne vi høre, der kom en hel



« Forrige

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Næste »

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar