Brev fra Jens (på lazaret) til Misse, Frida, Klara og Ch. Jens den 8. januar 1915

Den 7. November 1914 bliver Jens Andresen sendt til Østfronten. 19. December brækker han benet i løbegravene i Østprøjsen, og kommer på lazaret i Wilhelmsbad. Herfra sender han en del breve hjem.

på, de satte en dynamitpatron under den og den blev antændt. Det gav et forfærdeligt skrald, og den vældige lange skorsten sank helt sammen og blev til en stor hob sten. Derimod har slottet blevet temmelig godt skånet for granater. En del vinduer er sprungen og sådan lidt ramponeret rundt omkring. I de første dage lå vi inde i slottet, der er vældig store, kønne stuer, som bliver helt ødelagt, alle møbler er omtrent fjernet, et lag halm på gulvet og så ind med soldaterne. Der er 4 store sale, ud mod front imod haven, dem boede vi i. De på loftet tog officererne til deres lejlighed. Ja der er en jammer at se sådanne dejlige stuer, som de bliver ramponeret. Rundt om på væggene bliver der store søm slået i til at hænge gevær, hjelm, tornyster o.s.v. Ind i havestuen en flot veranda udenfor. Der i stuen stod der en vældig flot egetræs buffet, og hvor er den køn, jeg havde ønsket, at den var min, og nu står dette dejlige stykke møbel og bliver helt ødelagt, der lå alting på, gevær, hjelm, brød, fødevarer, støvler, ja kort sagt alt, hvad der kunne få plads, blev der hen lagt, dette dejlige møbel var så forskrammet. Jeg lå der i to nætter, det var et hårdt leje, der var ikke meget halm at ligge i.

Endvidere er der en del bøndergårde og en del kådnere og nogle arbejderboliger. De fleste af dem er jo skudt ned, de ser ikke godt ud. Nu blev kompagniet delt i 2 hold, og så stod det ene hold i skyttegraven i 24 timer, imens var det andet hold fri og lå i slottet Wentzken og rundt om i byen, hvor der var plads.



  << Forrige    

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

    Næste >>  

Se i slægtstræet


Kommentarer

Skriv et svar