Vi blev flyttet fra den ene skyttegrav til den anden, lige som vi havde fået vor villa i stand, så hed det nu der hen. Men nu er vi kommet over på den anden side af landevejen, og der har vi haft vort kvarter, så længe jeg var der. Og sådan går den ene dag efter den anden. I de første dage er der ro, vi ser ingen russer, og artilleriet er også roligt på begge sider. Vi var jo en lille flok, som stadig holdt sammen, og vi flyttede nu ind i en arbejderlejlighed, der havde vi en dejlig lille stue med en flot kakkelovn, og køkken med skorsten, og tørv var der nok af på loftet. Et lille bord stod der på loftet, det fik vi ned i stuen, fandt nogle brædder, der blev lavet et par små bænke, og så var møblementet i orden. Vi var jo 8’de mand, som boede der, nemlig Jakob Andersen, Tandslet, Karl Møller, Himmark, Peter Bonde, Dybbøl, Peter Christensen, Smøl, Peter Andersen, Jyndevad, Kresten Wrang, Ketting, Hans Callesen fra Tinglev, Hansi Høeg fra Kollund og så Jens Andresen. Det var vor lille flok, der er nu to borte, nemlig mig og Peter Andersen, ham tog russerne.

Vi havde det helt fornøjeligt der. Når vi var i skyttegraven, boede der et andet hold der, og når vi så blev afløst om aftenen, sørgede de altid for, at der var god ild i kakkelovnen, og det var så hyggeligt, og vi var glade, hver gang vi blev afløst, nu kunne vi gå i ro og blive godt opvarmet og få en god søvn. Nu begyndte det at fryse, og lidt sne gav det også, jeg husker så tydeligt, det var en dag, det var rimfrost, vi så forfærdelig